THAILAND (SIAM)begrebet fra 1810'erne til nu

Quiz – THAILAND (SIAM)

Quizzen kan tages før, under eller efter at man har læst leksikonopslagene om emnet.


Klik for quiz





Begrebet THAILAND/SIAM og dets historik

Faktisk er Siam beskrevet i det ældste af denne samlings leksikonner, i et bind fra 1822. Heri angives, at man i denne del af verden har haft kendskab til Siam siden 1547. I øvrigt handler store dele af denne leksikonartikel forhold vedrørende kongehuset.

Meget har været sagt og skrevet om, hvordan vi i et land som f.eks. Danmark har omtalt fremmede folkeslag i groft nedvurderende vendinger tilbage i historien. Eller måske bare direkte; direkte som man så tingene. F.eks. i Salmonsens fra 1915, hvori det lyder, at »Familielivet er smukt, Kvinderne fritstillede, Børnene højt elskede (og forkælede).« Desuden, at »de er smaa, velproportionerede« og »høflige og af en blid Karakter«.

Hele vejen igennem fremhæves ris som den vigtigste afgrøde.


Udvalgte leksikonartikler om begrebet THAILAND/SIAM

I midten af 1900-tallet ændredes navnet fra Siam til Thailand.

Man kan jo så diskutere, om det er skildringen af en fortsættelse af eller et brud på leksikontraditionen, men den tidligst opsporbare danske Wikipedia-artikel EUGENIK er gengivet fra Internet Archive, ligesom der også er link til den aktuelle Wikipedia-artikel.

Yderligere er der link til artiklen THAILAND (SIAM) under portalen lex.dk.

  ¤   1816-1828, Conversations-Lexicon
  ¤   1915-1930, Salmonsens konversationsleksikon
  ¤  1916-1924, Store Nordiske Konversations Leksikon
  ¤  1949, Den nye Salmonsen, A-Å
  ¤  1985, Gyldendal tobinds leksikon
  ¤  1997, Lademanns Multimedia Leksikon
  *  2003, Wikipedia, den frie encyklopædi
  *  Aktuelt, Wikipedia, den frie encyklopædi
  ~  Aktuelt, lex.dk




Conversations-Lexicon, 1816-1828

Siam er et 6000 Quadratmile stort Kongerige paa den indiske Halvøe hiinside Ganges. Det grændser mod Øst til Keiserdømmet Unam og de dertil hørende Dele af Laos og Cambodscha, mod Syd til Malakka og den siamske Havbugt, mod Vest til det birmanniske Rige og mød Nord til samme og China, og ligger immellem den 10de og 15de Grad Nord Vest. Det er en stod Dal, som den brede Flod Menam gjennemflyder og som paa alle Sider er omgiven af høie Bjerge. Ligesom Nilen i Ægypten befordrer Menam ved sine Oversvømmelser overordentligt denne Dals Frugtbarhed, hvorfor og flere Canaler ere gravede. Denne Dal er det eneste dyrkede Strøg; Høiene og Bjergene, som begrændser den, ere et frygteligt Vildnis af Skove, hvori mange vilde dyr, som Elephanter, Rhinocerosser, Tigre, Karacaler opholde sig. Siams Produkter bestaae fornemmeligt i Mais, Hirse, Riis Bælgfrugter, Vandmeloner, Kaneel, Caffee, Bomuld, Betel, Sukkerrør, ædle Sydfrugter, Bambus, Tonkitræer, hvoraf man bereder Papiir, Farvetræe, Guld, Kobber, Jern, Blye, Tin, Magnetsteen, Salpeter, Svovl og Diamanter. Indbyggerne, hvis Antal man ei kjender, ere deels Siameser, deels Malayer. Skjøndt Indbyggerne kalde deres Land Muan Thai (de frie Folks Land) er dog Regjeringen fuldkommen despotisk; thi Kongen har en udelukkende Enehandel; hans Undersaatter maae arbeide for ham uden Kost og Løn 6 Maaneder af Aaret og ere deelte i tre Classer, nemlig 1) i Regentens Livvagt, 2) de offentlige Arbeideres Classe og 3) i Øvrighedspeprsonernes, Ministrenes og Embedsmændenes Classe; denne Classe erholder i Stedet for Sold blot Tjenestefolk. Den herskende Religion er den buddhistiske. Industrien indskrænker sig til Væverie af Bomulds- og Silketsier og til nogle Metallers Forarbeidelse. Handelen er ubetydelig. Den udenlandske Handel drives meest af Portugiser og Britter. — Først med Aaret 1547 begynder vort Bekjendtskab med dette Riges Historie. Flere Nabonationer skulle dengang have angrebet Siam, hvorved 30,000 Indbyggere skulle være omkomne. Kongen af Siam, som understøttedes af Portugiserne, slog derpaa sine fiender og meddeelte hine paa tra Aar Frihed for alle Ufgifter og Tilladelse at lade Christendommen prædike i sit rige. Uroligheder i det Indre skaffede Peguanerne Leilighed til at bemægtige sig Siam 1568. Premerit gjorde Landet igjen (1590) frit for Pegus Overherredom og underkastede sig Cambodscha, Lanpang og andre Lande, af hvilke adskillige igjen falde fra 1615. Hans Stamme blev udryddet af Chau Pasatong (1627-1629), som bemægtigede sig Thronen. I Aaret 1663 og derefter begunstigede Chau Naraja, Konge i Siam de europæiske christilige Missionairer. En Græker ved Navn Falcon, en Eventyrer, indsmigrede sig hos ham, blev ophøiet til første Minister og indrømmede de Franske (1687) Banrok, NØglen til Riget, og Mergui. Men denne Nation gjorde sig forhadt, og Mandarinen Opra Petcheratchas (Petraatia, Pitrarcha eller Piatra Shah) lod alle de kongelige Prindser og de Franske myrde og besteeg selv Thronen 1689. Hollænderne vare siden den nye Refjerings Yndlinge, og tilligemed dem lykkedes det ogsaa Englænderne af anlægge Factorier i Siam. Pitra Shah regjerede til 1700 og hans Efterkommerr til 1767. hans Sønnesøn faldt (1717) ind i Cambodscha under Urolighederne i dette Land og mistede næsten sin hele Søe- og Landmagt. Ved Thronfølgerstridigheder imellem hans Sønner blev Riget endnu mere svækket, saa at det 1767 erobredes af Birmannerne, og den kongelige Familie bortførtes i Fangenskab. Under Phaja Thaes Anførsel fordreve Siameserne igjen Brimannerne og Phaja erholdt Regjeringen. I en krig, som een af hans Efterfølgere førte med Birmannernes Keiser, Minderagi, erobrede denne en Deller af Siam paa hiin Side Siamfloden og lagde det til Birmannernes Stat. Hovedstaden i Riget heder Judja (Juthia, Odian, Siam), ligger paa en Øe i Floden Menam, der omtrent har to Mile i Omkreds og er ligesom Staden gjennemskkaaren af mange Canaler. Judja har en Muus af brændte Stene, Volde og adskillige Bolværker, lige, for det meste brede Gader, men forholdsmæssigt faa Indbyggere, saa at Jorden overalt er bevoxet med Græs, Buske og Træer. I de to bedste Gader ere Husene alle af Steen, byggede paa een Maade, men have uformeligt brede Dørre og to Etager. I Staden ere tre kongelige Palladser, af hvilke det nye danner en Fiirkant og indbefatter flere Bygninger i sig. Inden- og udenfor dets Mure ere Stalde for mere end 100 Elefanter. Man kan blot komme til dette Pallads til Fods paa en meget smudsig Vei som kun kan passeres ved overlagte Brædder. Stadens Afgudstempler ere prægtigt prydede og Afgudsbillederne bestae af en forgyldt Masse af Gips, Harts, Olie og Haar. I nogen Frastand fra Staden have Hollænderne deres Pakhuse ved Flodbredden, og længere borte ere Colonier af Japaner, Peguaner og Malayer, saavelsom en Landsbye med Efterkommere af Portugiser, som ere aflede med sorte Koner og en portugisisk Dominicaner- og Augustinerkirke. Riget Siam selv er deelt i 11 provindser, af hvlke nogle have derse egne Fyrster, dog staae de alle under Kongen af Siams Overherredom.

Til menuen




Salmonsens konversationsleksikon, 1915-1930

Siam (Sayam eller Muang-Thai) (se Kort over Bagindien), Kongerige i Bagindien, begrænses mod Syd af Siam-Bugten, mod Øst af fransk Indokina, mod Nord af de franske og britiske Shanstater, mod Vest af Birma. Mod Syd-Vest strækker Siam sig ud over den nordlige Del af Halvøen Malaka. Arealet er 505181 km2 med (1921) 9,2 Mill. Indbyggere. Den centrale Del af Landet er, baade hvad Beliggenhed og Betydning angaar, Menam-Sletten, en frugtbar Alluvialslette, der gennemstrømmes af Menam og dens Bifloder. Menam er tilgængelig for store Skibe indtil Bangkok, for Smaaskibe langt op i Landet. Langt større Betydning har Floderne ved at levere Vand til Overrisling af Rismarkerne. Sletten er derfor godt befolket og vel dyrket. Vest for Menam-Sletten strækker sig cirka 1500 m høje Bjergkæder, der skiller Siam fra det birmanske Distrikt Tenasserim og fortsætter sig ned paa Malaka. Mod Øst begrænses Sletten af et lavt Bjergland, der opfylder hele den østlige Del af Landet indtil Floden Mekong, som adskiller Siam fra de franske Besiddelser. Det nordlige Siam begrænses af Floderne Mekong og Saluen, der dog paa Grund af Strømhvirvler kun er sejlbare paa kortere Strækninger. Det er et Bjergland, opfyldt af Kæder, der væsentlig strækker sig fra Nord til Syd. Bjergene i Syd dannes væsentlig af Granit og palæozoiske Bjergarter. Klimaet er tropisk. I det Indre mildnes dog Varmen ved Højden over Havet. I Bangkok er December den koldeste Maaned med 23,8° Middeltemperatur, Apr. den varmeste med 28,5° i Middeltemperatur. Den tørre Tid varer fra November til April. Den deles af de Indfødte i den kolde Tid (November—Februar) og den varme Tid (Marts—April). I den kolde Tid lider de Indfødte meget af Kulde, og selv Europæerne kan i denne Tid vanskelig faa Uldtæpper nok paa om Natten. Om Foraaret bliver Heden stærk, og naar Vindstille indtræder, bliver den næsten uudholdelig. I den kolde Tid blæser Nord-Øst-Monsunen, stærkest og regelmæssigst i December. I Marts og April begynder Sud-Vest-Monsunens Herredømme, fra Maj—August er den meget regelmæssig, undertiden stormende. Regntiden varer fra Maj—Oktober. Regnen er heftigst i Begyndelsen og i Slutningen af Regntiden, den ledsages oftest af Torden. Orkaner og Hvirvelstorme er derimod ukendte. Den aarlige Regnmængde i Bangkok er 148,7 cm, hvoraf 129,0 i Regntiden. Klimaet er forholdsvis sundt og Feberen ikke farlig. Plantevæksten er lidet undersøgt. Ved Kysten findes Mangrove i rolige Bugter og ved Flodmundinger. Lavlandet og Dalene er opdyrkede, i Bjergene findes store Skove, for en stor Del af Mosunskovens Type; hvor Nedbøren er ringere, eller Jordbunden særlig fattig, findes andre Former af løvfældende Skove. Aabne Savanner forekommer paa Flodsletterne. I den sydlige Del af Landet, navnlig paa Malaka vokser Regnskov. De her voksende Teaktræer er Genstand for Hugst og Eksport. I Skovene findes Peber og Kardemomme. Dyreverdenen stemmer overens med det øvrige Sydasiens (orientalske Region). Der findes Elefanter, Næshorn, Tigere, Hjorte, Vildsvin, Bjørne etc. I Bjergskovene forekommer Binturongen (Arctictis binturong). Befolkningen er meget uens. Siameserne, det herskende Folk, er kun paa Mekong-Sletten i Flertal. I den østlige Del af Landet bor Laos, i den nordlige Del Shaner, alle dog hørende til den siamesiske Sprogstamme inden for de monosyllabiske Sprog. Ved Nord-Vest-Grænsen bor Karener, som danner en særlig Sprogstamme inden for samme Sprogæt. Paa Malaka bor Malajer, overalt i Riget Kinesere, hvis Antal stadig stiger ved Indvandring. Kineserne antages for kun at være lidet færre end Siameserne. Buddhismen er den mest udbredte Religion, kun Malajerne er Muhammedanere. Siameserne tilhører den mongoloide Race. De er smaa, velproportionerede, brachykefale Folk. Højden for Mænd er gennemsnitlig 1,57 m. Hudfarven er lys brun, lysere end Malajernes, men mørkere end Shanernes og Kinesernes. Haaret er sort og stridt. Kvinderne, i det mindste i det Indre af Landet, klipper det kort, medens Mændene rager Hovedet med Undtagelse af en Haardusk paa Issen. Siameserne er høflige og af en blid Karakter, men lidet energiske, hvorfor de i Forretningslivet fortrænges af Kineserne. Klædedragten er lidet forskellig hos Mænd og Kvinder, vide Benklæder, Jakke og en turbanlignende Hovedbeklædning. Husene bygges i Reglen paa Pæle og opføres af Træ eller Bambus. I Byerne har indisk og kinesisk Indflydelse gjort sig gældende paa Bygningsstilen, særlig i Hovedstaden findes pragtfulde Templer og Paladser. Befolkningen er i hele Siam trængt sammen om Flodløbene, der maa erstatte de manglende Landeveje og tjene til Vanding af Markerne. Hovedmassen af Indbyggerne lever af Landbrug. Ris er næsten den eneste Kornsort, der dyrkes. Deri er Siamesernes vigtigste Næringsmiddel og udføres i betydelig Udstrækning. Da næppe en Fjerdedel af Landet er dyrket, vilde Risproduktionen endnu kunne udvides betydelig. I de senere Aar er der Nord for Bangkok af Regeringen anlagt betydelige Vandingskanaler, hvorved nyt Land er indvundet for Landbruget. 1922—23 var i alt 6,2 Mill. Acres dyrket med Ris. I den nordlige Del af Landet dyrkes desuden noget Majs. Overalt er Dyrkning af Frugt og Køkkenurter betydelig. Silkeavlen er størst i de sydøstlige Provinser, hvorfra der aarlig kan udføres cirka 400.000 Kokoner. Kvægavlen spiller ingen stor Rolle. Der holdes (1923) 6767 Elefanter, 165782 Heste, 3 Millioner Okser og 3,3 Millioner Bøfler. Til Markarbejde holdes Bøfler, medens Elefanter holdes som Lastdyr og særlig er af Vigtighed til at besørge Varetrafikken i det Indre med de ofte vanskelige Bjergveje. Af Plantagedrift er kun Peberavlen af Betydning. Skovhugsten er i Fremgang og drives af europæiske Firmaer, hvoriblandt ogsaa det danske »Østasiatisk Kompagni«. Fiskeriet drives ved Kysten. Bjergværksdriften er ikke særlig stor. Landet synes at være meget rigt paa mineralske Skatte, men endnu er disse kun lidet undersøgte. Det siamesiske Malaka leverer dog en Del Tin. Minedriften er mest i kinesiske Hænder. 1922—23 udvandtes 6979 tons Tin. Flere Steder har man fundet Kobber, Jern, Guld, Antimon og Ædelstene. Haandværk og Industri drives hovedsagelig af Kinesere og Europæere. Væveri og Guldsmederi er de vigtigste Haandværk. Af Fabrikker findes Skibsbyggerier, et Elektricitetsværk, Rismøller og Savværker. Mønt, Maal og Vægt. Møntenhed er en Tikal Sølv à 4 Salung, à 2 Fuang, à 2 Songpai, à 2 Pai, à 2 Att, à 2 Lot. 1919 fikseredes 13 Tikaler til 1 engelsk £. Dens virkelige Værdi var 1897 98 Øre. Vægtenhed er 1 Bhara, à 100 Pikul, à 50 Tshang, à 20 Thels eller 80 Bat. 1 Pikul = 60,474 kg, 1 Tshang = 1,219 kg. Længdeenhed er 1 Wa, à 2 Khen, à 2 Sol, à 2 Kup, à 12 Nuid = 1,98 m. Flademaal: 1 Rai = 15,6816 Ar. Rummaal: 1 Khanan = 0,5 l, 1 Koyang, à 100 Thang = 10 hl. Handelen er i Opkomst. Udførslen havde 1922—23 en Værdi af 17,2 Mill. £. Indførslens Værdi var 14,5 Mill. £. Over Halvdelen af den udenlandske Handel gaar over Bangkok. 1922—23 udførtes for 12,7 Millioner £ Ris, for 0,6 Millioner £ Teaktræ. Til Straits Settlements udførtes Varer til en Værdi af 5,1 Millioner £, til Hongkong for 6,6 Millioner £. Der indføres navnlig Bomuldsvarer, Metaller og Maskiner, Tobak. Indførslen kommer hovedsagelig fra Hongkong, England, Straits Settlements, Kina og Britisk Indien. 1922—23 indgik i Bangkoks Havn 996 Skibe med 1 Millioner tons, hvoraf 400.000 tons falder paa britiske Skibe. Ved Siden af de store Handelsnationer spiller ogsaa den danske Foretagsomhed en betydelig Rolle i det siamesiske Forretningsliv (se Østasiatisk Kompagni). 1923 fandtes 2376 km Statsbaner, hvoraf en Linie fra Bangkok mod Nord til Chiengmai, og en mod Syd til Grænsen, hvor den staar i Forbindelse med Jernbanenettet i Federated Malay States. 1920—21 fandtes 379 Posthuse og besørgedes 1,9 Mill. Breve, 0,7 Mill. Brevkort og 1,3 Mill. andre Forsendelser. Der fandtes 95 Telegrafstationer, 7451 km Linier med 10448 km Traad. I Bangkok og Senggora findes traadløse Telegrafstationer.

Regeringsform. Den udøvende Magt er hos Kongen. Et Kabinet af Cheferne for de forskellige Ministerier har raadgivende Myndighed. Blandt Kabinettets Medlemmer findes et stort Antal af Kongens Onkler og Halvbrødre. 1895 oprettedes et lovgivende Raad paa 40 Medlemmer sammensat af Statsministrene og Medlemmer, som er udnævnt at Kongen. Landet deles i 18 Provinser. Statens Indtægter var i 1922—23 70 Mill. £, Udgifterne 7,5 Mill. £. Statsgælden var 1923 9,9 Mill. £. Iflg. Militærloven af 1917 er enhver dertil skikket Mand forpligtet til at gøre Militærtjeneste i to Aar; derefter staar han 7 Aar i første Reserve med en Maksimaltjeneste af 2 Maaneder aarlig, derpaa 10 Aar i anden Reserve med ikke mere end 1 Maaneds Tjeneste aarlig, og 5 Aar i tredie Reserve, hvor Maksimaltjenesten er 15 Dage aarlig. Hæren er delt i 10 Divisioner, grupperede i 3 Armékorps og en uafhængig Division. Hver Division bestaar af to Infanteriregimenter, 1 Regiment Kavalleri eller Jægere, 1 Gruppe Artilleri, 1 Kompagni Maskingeværskytter, 1 Ambulancekorps. Ingeniørtropperne er grupperede i særlige Regimenter. 1914 oprettedes et Flyverkorps. Flaaden bestaar af 3 Torpedobaadsødelæggere, 4 Torpedobaade og nogle Kanonbaade. Militærudgifterne for 1922—23 beløb sig til 1,6 Mill. £.

Historie. I Slutningen. af Oldtiden stod Siam under Kambodja; først i 5. Aarhundrede melder Sagnet, at Siam under Kong Kamphoxa Nakhon’s Regering blev uafhængigt. Siam stod dengang ligesom Kambodja under stærk Indflydelse af indisk Kultur, saaledes som Skrift, Arkitektur og mange Ejendommeligheder i Sæder og Skikke viser. I 6. Aarhundrede indførtes Buddhismen ligeledes fra Forindien. Men allerede da var kinesisk Indflydelse begyndt at gøre sig gældende. I 4. og 5. Aarhundrede var Kinesernes langsomme Fremtrængen fra Tonkin og Annam begyndt, og mange Kinesere bosatte sig i Landet. Baade Templers og Privatboligers Stil bærer Præg af kinesisk Indflydelse. I 7. Aarhundrede gjorde den kraftige Konge Phra Ruang sig berømt ved sine Kampe mod Kina. Tiden fra 6. til 8. Aarhundrede var i det hele taget Rigets Blomstringstid. Fra den Tid stammer de fleste af de prægtige Ruiner, hvorpaa Siam er saa rigt. Mægtige Templer og Paladser med mærkelig Arkitektur vidner om Fortidens ødsle Pragt, men nu ligger de mægtige, terrasseformet byggede Taarne, Søjlegange og Haller i Ruiner. De stadig tilbagevendende Fremstillinger af Vishnu og Çiva vidner om den hinduiske Indflydelse, men i Templernes Indre staar Buddha-Figurer. Talrige Dynastier vekslede, Borgerkrige hærgede Landet, og Kongerne, der ofte dræbtes ved Snigmord, fulgte raskt efter hverandre. Oprørere svang sig paa Tronen, og kun Mangelen paa stærke Fjender reddede Landet fra Undergang. Rigets Tyngdepunkt havde stadig under Tryk fra Birmanernes Side forskudt sig mod Syd. 1350 grundlagdes Hovedstaden Ajuthia, og en ny Blomstringsperiode oprandt. 1430 erobrede Siameserne Chiengmai, 1532 Kambodja. Snart gik det dog tilbage. Efter en Krig med Birma og Pegu maatte Siam en Tid (1556—79) staa under Peguanernes Herredømme. Med Opdagelsestiden begynder Forbindelsen mellem Siam og de europæiske Handelsmagter. Portugiserne fik aldrig fast Fod i Landet. I 17. Aarhundrede svang derimod en Græker, Konstantin Phaulkon, sig op til Rigets Leder og indførte flere nyttige Reformer. Han sendte et Gesandtskab til Frankrig, og Ludvig XIV afsendte derefter en Flaade til Siam med Landgangstropper, der fik Havnen Bangkok overgivet. Siameserne gennemskuede dog Phaulkon’s Plan at styrte det indfødte Dynasti og overgive Landet til Franskmændene. Phaulkon blev dræbt 1689. 1750—67 maatte Siam anerkende Birmas Overhøjhed, men blev befriet af Kineseren Phaja Tak, der tog Bangkok til Hovedstad i Stedet for det under Krigen med Birmanerne ødelagte Ajuthia. Efter at Phaja Tak (1782) var bleven sindssyg, kom det nu regerende, siamesiske Dynasti til Magten med Chakri. Under dette Dynasti gik Landet atter fremad. Under Chrom Chiat erobredes Laos (1829) og Queda (1831). Under Mongkut’s Regering (1852—68) begyndte Siam at afslutte Handelstraktater med de europæiske Magter, 1855 med England, 1858 med Frankrig, 1862 med Tyskland og 1868 med Østerrig. 1868 besteg Chulalongkorn Tronen. Hans Regering var betegnet ved store Fremskridt baade paa det militære og økonomiske Omraade. Mange Europæere, deriblandt særlig danske, fik Embeder i Landet. Hæren indøvedes paa europæisk Vis, en Flaade skabtes, og Udnyttelsen af Landets Hjælpekilder begyndte. Paa den anden Side har de seneste Aaringer været en vanskelig Tid for Siam. Ved Vest- og Sydgrænsen har Englænderne gjort sig til Herre over Nabolandene. 1899 sluttedes dog en Grænsetraktat med England uden Tab for Siam. Langt farligere for Siam er Naboskabet med Frankrig i Øst. Nominelt gik Siam’s Østgrænse indtil Bjergene mellem Mekong-Dalen og Annam, men det siamesiske Herredømme i disse fjerne Egne var kun lidet virksomt. Da Frankrig havde befæstet sit Herredømme over Annam, kom der snart Strid med Siam, og ved Traktat af 1893 maatte Siam afstaa alt Land Øst for Mekong. En 25 km bred neutral Strækning paa Mekong’s østlige Bred maatte ikke betrædes af siamesiske Tropper. 1902 ophævedes den neutrale Strækning, dog saaledes at kun siamesiske Tropper under siamesiske Officerer maatte findes paa højre Mekong-Bred. Til Gengæld afstod Siam Provinserne Muluprey og Bassak.
    Da Siam senere søgte at oprette et siamesisk Gendarmeri i Provinserne ved Kambodja’s Grænse, aftvang Frankrig det (1904) en ny Traktat, ifølge hvilken Siam afstod nogle Punkter paa højre Bred af Mekong og forpligtede sig til i disse Provinser at holde et Politi, der kun bestaar af indfødte. 1907 sluttedes en ny Traktat med Frankrig, hvorved Siam afstod Provinsen Battambang til Kambodja, men til Gengæld fik Provinsen Krat og Distriktet Dansai, som Siam 1904 havde afstaaet. 1909 maatte Siam til England afstaa en Del af sine Vasalstater paa Malaka. Senere deltog Siam i Verdenskrigen paa de Allieredes Side. (Litteratur: Bock, »Templer og Elefanter« [Oslo 1884]; Christmas, »Et Aar i Siam« [Kbhvn 1894]; Mc. Carthy, Surveying and Exploring in Siam [London 1900]; Campbell, Siam in the twentieth Century [smst. 1902]; Lemire, La France et le Siam. [Paris 1903]; Carter, The Kingdom of Siam [New York 1904]; Young, The Kingdom of the Yellow Robe [London 1907]; Hosseus, »Durch König Tschulalongkorns Reich« [Stuttgart 1912]; The directory for Bangkok and Siam. [Bangkok 1924]; Statistical Yearbook of the Kingdom of Siam. [Bangkok]).
M. V.

Til menuen




Store Nordiske Konversations Leksikon, 1916-1924

Siam (Miuang Thaï, ɔ: de fries Land), Kongerige i Bagindien, cirka 600,000 km2 med 8½ Millioner Indbyggere. Det indesluttes i Vest og Nord af engelsk Birma, i Øst af fransk Indokina. i Syd, hvor det løber langt ud paa Halvøen Malakka, grænser det til S.i.a.m.b.u.g.t.e.n. Frankrig og England har Tid efter anden bemægtiget sig større Dele af Siam, der danner en Stødpudestat imellem dem. Tættest befolket er d.e.n. c.e.n.t.r.a.l.e. D.e.l. af Landet, der er frugtbare Flodaflejringer dannede omkring M.e.n.a.m. og dens Bifloder. Ved deres Oversvømmelser og i nyere Tid ogsaa gennem Kanaler yder de Vand til Risdyrkningen, og desuden er de af største Betydning for Samfærdslen med Baade. Foran Menams Delta er lejret en uhyre Mudderbanke med kun 4-5 meter Vand over. Store Skibe gaar dog op ad Floden til Rigets Hoved- og Handelsstad B.a.n.g.k.o.k. (650,000 Indbyggere). Vest for Sletten hæver sig 1500 meter høje Bjerge, og mod Øst strækker sig et tørt Steppehøjland hen til Grænsefloden M.e.k.o.n.g. Til det egentlige Siam staar de m.a.l.a.j.i.s.k.e. V.a.s.a.l.s.t.a.t.e.r. paa Malakka i et løsere Afhængighedsforhold, ligesom ogsaa de skovrige, af indtil 2600 meter høje Kædebjerge gennemdragne S.h.a.n.s.t.a.t.e.r. i Nord; men siamesisk Højhedsret gør sig dog her stedse mere gældende.

K.l.i.m.a.e.t. er tropisk med en Regntid fra Maj til August, da Syd-Vest-Monsunen afløser Passaten. Regnmængden er i Bangkok cirka 1500 mm. d.v.s. i Lavlandet ikke er særlig stor, fordi Bjergene opfanger den meste Regn. Trods de høje Varmegrader (April 29°, December. 21° i Bangkok) er Klimaet meget sundt. Mærkeligt nok lider de indfødte i den køligste Tid meget af Kulde, og Europæerne maa da om Natten klæde sig med mange Uldtæpper. Til Gengæld er Varmen næsten uudholdelig på de vindstille Foraarsdage. I Tørtiden er de siamesiske Monsunskove helt Bladløse. D.y.r.e.v.e.r.d.e.n.e.n. er meget rig og den samme som i Forindien (Elefant, Næsehorn, Tiger, Aber, Hjorte, Vildsvin, Krokodil og Giftslanger).

Hovedmassen af B.e.f.o.l.k.n.i.n.g.e.n. er Siamesere og Kinesere. Den kinesiske Indvandring er meget stor, og i det egentlige Siam er de to Folk næsten lige talrige og stærkt blandede. (Kongehusets Medlemmer siges at være de eneste renblodede Siamesere). Paa Malakka er Malajerne, i Nord Shanfolkene (Laos) i Flertal, om end Kineserne ogsaa her vinder Indpas. S.i.a.m.e.s.e.r.n.e., som først sent er naaet ned i Menamsletten, er ved indisk og kinesisk Paavirkning blevet det egentlige Kulturfolk. De hører til Mongolracen og er smaa, men velbyggede Folk. Mændene afrager det sorte, stride Haar, saa kun en Dusk bliver tilbage paa Issen. Den almindelige Dragt: Jakke, vide Benklæder, en Art Turban — er let og afpasset efter Klimaet. Ofte er den indskrænket til et Stykke om Liv og Lænder viklet Tøj (Pamnug). Siameserne er høflige og af en blid Karakter, men uden Energi, hvorfor Kineserne fortrænger dem fra Forretningslivet. I Flod- og Lavlandet bygges Husene paa Pæle og opføres af Træ eller Bambus. I Byerne gør indisk og kinesisk Bygningsstil sig gældende. Særlig Bangkok er rig paa pragtfulde Templer. R.e.l.i.g.i.o.n.e.n. er Buddhismen (60,000 Munke og Præster). Familielivet er smukt, Kvinderne fritstillede, Børnene højt elskede (og forkælede). Regeringsformen er et enevældigt Kongedømme; men Landetab til England og Frankrig har belært Kongen om, at Siams Selvstændighed beror paa, at der styres ordentligt, og at der gøres visse Indrømmelser til Europas offentlige Mening. Reformkrav fra Befolkningen eller nogen egentlig Bevægelse hen mod Vestens Kultur findes ikke (som i Japan eller Kina). Foruden i Hær og Flaade, ved Anlæg af Jernbaner (cirka 2000 km), Telegraflinier og lignende har europæisk Paavirkning navnlig gjort sig gældende i den indre Administration. Ved sin Side har Kongen et Ministerium og et Lovgivende Raad af kongevalgte Medlemmer. I hvert Departement er der raadgivende europæiske Assistenter (mest Englændere). Landet er delt i 18 Provinser, disse i Distrikter, Amter og Sogne. Retssikkerheden er ret upaaklagelig (Tyveri dog yderst almindelig i Bangkok) 4/5 af befolkningen siges at kunne læse og skrive. N.æ.r.i.n.g.s.v.e.j.e.n.e. er ulige udviklede. Hovedmassen lever af Risdyrkningen paa Smaalodder. Det dyrkede Areal kan mægtigt udvides. Foruden Ris dyrkes en Mængde andre Kulturplanter (Bomuld, Silke, Tobak, Peber, Kardemomme, Kokos- og Arekapalmer). Til Markarbejdet holdes Bøfler, medens Elefanten anvendes til Varetransport paa de ofte vanskelige Bjergveje i det indre. (De hvide elefanter er hellige Dyr). Tømmer fældes i Mængde i Teakskovene, hvor Hugsten drives af europæiske Selskaber, bl.a. det danske »Østasiatisk Kompagni«. Fiskeriet er meget betydeligt, Bjergværksdriften derimod ringe, skønt Siam er rigt paa værdifulde Mineraler. Haandværk og Industri (Væverier, Metalarbejder, Skibsbyggeri, Rismøller, Savværker) drives af Kineseere og Europæere (cirka 2000), der ogsaa har Udenrigshandelen i deres Haand. Skibsfarten (cirka 1000 Skibe paa 900,000 Tons) var indtil 1914 for største Delen i tyske Hænder (Bremen Lloyd) Udførslen beløb sig 1912 til cirka 185 Millioner Kroner (Ris 95, Teak 85 Millioner Kroner). Siams egan handelsflaade udgjorde 1913 kun 22.000 tons (33 Dampere, 45 Djunker). M.ø.n.t.e.n.h.e.d.e.n. er 1 Tikal en i Bangkok præget Sølvmønt (cirka 1,40 Kroner): 1 Tikal = 4 Salung = 8 Fuang (à 4 Paï). V.æ.g.t.e.n.h.e.d.e.n. er 1 Tshang à 1,2 kg. Længdemaalet 1 Niu = 4,23 cm. Siams F.l.a.g. viser en hvid Elefant paa rødt Felt.
S.p.r.o.g.e.t. i Siam hører til de indo-kinesiske. Det er et Enstavelsessprog og kender ingen Bøjningsformer, men udtrykker alt ved Hjælp af Ordstillingen, som i en simpel Sætning er: Subjekt, Verbum, Objekt. Alle Hjælpeord (Tillægsord, Adverbier o.s.v.) følger efter det Ord, hvortil de hører. Sproget er desuden det af de indo-kinesiske Sprog, som har det mest udviklede Toneaccentsystem. Der er en Mængde ensartede ord, der kun adskiller sig fra hinanden ved Accenten; saaledes kan lan udtales paa 5 forskellige Maader og betyde: hvid, at fortælle, at smigre, at glatte og Slægtning. I de højere Klassers Sprog findes en stor Mængde Laaneord; de fleste er laant fra Sanskrit, men optræder i en meget forvansket Form; desuden er der en hel Del Pali-Ord, optaget fra omkring 1200, da Siam blev selvstændigt, endelig er der en Del malajiske Udtryk. Sproget kaldes af de indfødte phâsâ thai ɔ: de frie Mænds Sprog.

H.i.s.t.o.r.i.e. Siams Historie er først kendt fra det 5. Aarhundrede, da det stod under Kambodja, senere uafhængigt og indfører Buddhismen i 6. Aarhundrede. Samtidig indvandrer Kineserne i Bagindien, og Tang Dynastiet gør Siam skatskyldigt til Kina. Siams Historie er den almindelige orientalske: Borgerkrig og Uroligheder. I det 14. Aarhundrede anlagdes den store By Ajuthia (Nord for Bangkok). I Midten af 17. Aarhundrede fik Grækeren Phaulkon Magten som Minister, men vilde gøre Siam til en fransk Koloni og halshuggedes 1689. 1760-67 var Siam birmansk og Ajuthia jævnedes med Jorden. Efter flere Omskiftelser blev C.h.a.k.r.i. Konge, 1782-1809, det nuværende Kongehus' Stamfader; han slog Birma og sluttede Fred 1792. Hans Søn Phra-Budalot-ha, 1809-25, var en stor Bandit. Phra-Nang-Klao, 1825-52, erubrede det vilde Bjergdistrikt Laos. Under Moha Mongkut, 1852-68, aabnedes Forbindelsen med Udlandet, og talrige Handelstraktater afsluttedes. Under Chulalongkorn, 1868-1910, begynder Siams Europæisering, med mdoerne Hær, Flaade, Retsvæsen og Forvaltning. Mange Danske, især Admiral Richelieu, har her fundet et godt betalt Arbejdsfelt for deres Initiativ. Farlig for Siam har Frankrig været, hvem Siams Fremgang er en Torn i Øjet, idet Frankrig ønsker at afrunde sine østasiatiske Besiddelser med det rige, men endnu ikke eksploiterede Land. En Traktat af 1907 har dog, idet Siam har maattet afstaa adskilligt, foreløbig ordnet Siams Forhold til Frankrig. England, der nærer de samme Hensigter, har 1909 opnaaet betydelige Afstaaelser paa Malakka (Kelantan og Kedadistrikterne). Nuværende Regent, Vajiravudh, har indledet Forhandlinger om at faa Udlandets krænkende Konsularmyndigheder ophævet og søger til en vis Grad Tilknytning til Japan. Siam deltog pro forma i Verdenskrigen paa Ententens Side og er Medlem af Folkeforbundet.

Til menuen




Den nye Salmonsen, A-Å, 1949

Thai(land) eller Siam, kongedømme i det mellemste Bagindien og på Malacca-halvøen; 529.036 km2; inddelt i 70 provinser; 17.666.000 indbyggere (1948) som taler siamesisk (et indokinesisk sprog). Hovedstad: Bangkok. Thailand består af en bred lavslette omkring hovedfloden Menam, af bjergland mod Vest og Nord og et lavt plateauland mod 0st. - Religion: buddhisme. Største delen af befolkningen (4/5 bønder) bor i lavsletten og dyrker ris (ca. 4,5 mill. tons årlig), hvoraf 1/2 eksporteres. - Mønt: 1 baht (tical) = 100 satang. Mål og vægt: Metersystemet. - Klimaet er tropisk med sommerregn, og ud over ris dyrkes lidt majs, bomuld, tobak, sukker, kopra og gummi. Skovene leverer teaktræ. Industrien omfatter næsten kun rismøller og savværker. - Historie. Thailand skal have været uafhængigt rige fra 5. århundrede e. Kr., påvirket af indisk kultur, i nyere tid tillige af kinesisk; hyppigt i kampe mod Kina og Burma. Efter 1850 i voksende forbindelse med og afhængighed af England og Frankrig, der tog magten henholdsvis over Malacca-halvøens vasalstater og siamesisk-indokinesiske grænseområder ved Mekongfloden. En del reformer gennemførtes under Chulalongkorn (1868-1910). 1932 faldt enevælden og erstattedes af konstitutionelt monarki med et statsråd og en folkevalgt folkeforsamling. Stemmeret for mænd og kvinder over 20 år. - Ved Japans fremstød december 1941 sluttede Thailand sig til Japan, støttede angreb på Burma, men trak sig ud af krigen 1945. Ved freden med England (Singapore, januar 1946) genoprettedes tidligere grænser, og hvad Thailand havde søgt at generobre fra Franske Indokina måtte opgives (november samme år). November 1947 tog marskal Songgram, ledende i den japanskvenlige periode, diktatorisk magt. (Kort se Asien).

Til menuen




Gyldendal tobinds leksikon, 1985

------------------------
'Thailand: kongedømme; 514.000 km2. Hovedstad Bangkok inklusive forstæder og Thonburi, 4,9 millioner indbyggere. [...] Befolkning. 45,2 millioner. Relligion: Buddhisme. Sprog: thai (siamesisk). Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport): teaktræ: 13,1; ris 12,6; gummi 9,7; tin 8,7. Vigtigste handelspartnere USA og Japan. BNP per indbygger 490 us $ (DK 9920 us $)
------------------------
Størstedelen af Thailand er frodigt sletteland omkring Chao Phraya (Menamfloden). I nord rejser et bjergland sig op til næsten 3000 meter over havet og i vest strækker en bjergkæde sig langt ud på Malaccahalvøen. Tropisk klima med rigelig nedbør.
• ØKONOMI OG ERHVERV. Landbrug dominerer landets økonomi. Cirka 25 % at landet er opdyrket og næsten 60 % af befolkningen er beskæftiget i landbruget. Ris er den vigtigste afgrøde, og Thailand er et af de få lande i Syd-Øst-Asien. der har et betydeligt overskud til eksport. Hvor overrisling til risdyrkning ikke er mulig dyrkes majs, sukkerrer, maniok, og tobak. Fra skoven der udger ca. 60 % af Thailands areal fås betydelige mængder af ædle træsorter. Gummiproduktionen er steget betydeligt. Olieundersøgelser ud for kysten har vist store forekomster af naturgas. Thailand har en betydelig tinproduktion, men derudover er mineralforekomsterne spredte og af beskedent omfang. Industrien, der udgøres af tekstil-, cement-og sukkerindustri samt olieraffinaderi er endnu kun af mindre betydning.
• HISTORIE. Efter langvarige krige mellem thai-folket, burmesere, khmerer. laoter og kinesere opstod cirka 1100 den første kendte thai-stat i Nord-Thailand hvorfra ekspansionen udgik i følgende århundrede. Cirka 1350 samledes Thailand til et rige. I 1600- og 1700-tallet hyppige grænsekrige med Burma; endvidere fik Thailand overhøjhed over Cambodja, Laos og Nord-Malacca. Europæisk, især portugisisk og fransk, interesse for Thailand fra begyndelsen af 1500-tallet første fra slutningen af 1600-tallet til isolation af landet der varede til 1800-tallets midte. En række venskabs- og handelstraktater sluttedes herefter med europæiske lande og USA og landet åbnedes for handel og investering. Thailand havde ene af alle lande i Syd-Øst-Asien bevaret sin politiske uafhængighed men for at bevare sin selvsæxndighed, der fra slutningen af 1800-tallet var truet af britisk og fransk koloniinteresser, opgav Thailand sin overhøjhed over nabostaterne.
Politik. Indadtil indledtes fra omkring 1900 omfattende reformer og omdannelse af det middelalderlige feudale Thailand til en moderne stat. 1932 afløstes enevælden af konstitutionelt monarki. 1933 overtog militæret den egentlige magt og Thailand var til 1973 reelt et militærdiktatur. 1974 vedtoges ny forfatning og 1975 afholdtes valg. Skiftende koalitionsregeringer kunne dog ikke skabe ro i landet. Efter studenteruroligheder 1976 og blodige sammenstød, fremkaldt af paramilitære fascistiske grupper overtog militæret igen magten under påskud af at ville hindre kommunistisk magtovertagelse; massearrestationer af venstreradikale iværksattes, politisk virksomhed blev forbudt. Ved et fornyet militærkup i 1977 dannedes Revolutionsrådet med det erklærede ønske at normalisere de indre-politiske forhold; dog fortsat øget aktivitet fra kommunistiske guerilla-styrker. Thailand havde under Vietnamkrigen været et af USA's vigtigste støttepunkter. Efter overgangen til civilt styre krævede Thailands regering hjemsendelse af alle USA-tropper. hvilket var fuldført i 1976; forholdet tit nabostaterne og Kina blev forbedret. Forholdet tit Kampuchea normaliseredes først i 1978; den vietnamesiske invasion i Kampuchea 1979 førte dog ikke til ændring i dette forhold, idet Thailand erklærede sin neutralitet både i forholdet tit Kampuchea og til Vietnam. Det kom dog 1980 og 1981 til væbnede sammenstød ved grænserne til de to lande.

Til menuen




Lademanns Multimedia Leksikon, 1997

Thailand: hed indtil 1939 og 1945-49 Siam; kongerige i Bagindien. Grænser til Myanmar (Burma), Laos, Cambodja, Siam-bugten og Malaysia på Malaccahalvøen til ca. 6° nordlig bredde. Landskabets kerne er slettelandet omkring floden Menam og plateauet Ø herfor. Langs vestgrænsen bjergkæder med højeste punkt toppen Doi Inthanon, 2595 m, der fortsætter ud på Malaccahalvøen. Klimaet er tropisk og præget af monsunen, der giver regn om sommeren. Middeltemperaturen i Bangkok er 25,6 °C i januar og 28,3 °C i juli, den årlige nedbørsmængde 1400 mm. Omkring 60 % af landet er dækket af skov. Slettelandet omkring Menam er opdyrket og kendt som "Den store Risskål", på ca. 25.000 km². I bjergene vokser teak- og gummitræer.

Thailand. Befolkning
Thaitalende folk udgør den største befolkningsgruppe. Disse folk lever ikke kun i Thailand, men også i Laos, Myanmar (Burma), Indien, Vietnam og det sydlige Kina. De taler forskellige dialekter af thaisprog. Der er kun ringe forskel på thaifolkene i N-Thailand, Kina, Laos og Myanmar, men større forskelle omkring grænsen til Cambodja. Thailand er en etnisk smeltedigel, hvor folk fra hele Sydøstasien blandes. Også kernen i Thailands befolkning, thaifolkene, er blandet med andre grupper, der er kommet til landet gennem århundreder som følge af folkevandringer og krige. I det nordlige bjergområde lever en række bjergstammer, som, bortset fra Karenfolket, ikke blander sig med resten af befolkningen, men som ofte har problemer med at blive integreret i den thailandske stat. Lawa og semang er eksempler på sådanne marginale folk; de sidste lever af jagt og indsamling, mens en anden gruppe, chao nam, lever som omvandrende fiskere ved halvøens vestlige kyst. Næst efter thaisprog, der er det officielle, er kinesisk det mest udbredte sprog. Nogle af bjergstammerne har egne sprog; enkelte taler dog kinesisk, f.eks. meo og ho. Der er undervisningspligt for alle 7-14-årige børn; undervisningen foregår dels i offentlige, dels i private skoler. Thailand har 25 universiteter og højere læreanstalter, hvoraf de privatejede tager til i antal. Største by er hovedstaden Bangkok, andre større byer Chiang Mai, Nakhon Ratchasima, Khon Kaen, Udon Thani og Phitsanulok.

Thailand. Erhverv
Hovednæringsvej er agerbrug med kunstvanding. 3,2 mill. bønder har en gennemsnitlig brugsstørrelse på 3,7 ha, en tredjedel af landbrugene er dog mindre end 1,6 ha hver. Ris er langt den vigtigste afgrøde og eksporteres i store mængder; der dyrkes desuden maniok, majs, bomuld, sojabønner, jordnødder, kokos og sukkerrør m.v. Der findes store gummiplantager og skovbruget leverer bl.a. teaktræ. Fiskeriet er væsentligt for befolkningens proteinforsyning. Fra undergrunden udnyttes især tin, mangan og wolfram. I 1970erne lokaliseredes olieforekomster ud for kysten, siden også på land; Thailand er imidlertid endnu ikke selvforsynende med hensyn til olie og naturgas. Landets industriproduktion hører til det sydøstasiatiske områdes stærkest udviklede: sukker, tekstiler, cement m.v., bl.a. som følge af en betydelig udviklingshjælp fra Verdensbanken og Den internationale Valutafond samt omfattende direkte investeringer fra især Japan og Taiwan. Samtidig er turisterhvervet ekspanderet kraftigt og udgør nu hovedkilden til Thailands valutaindtjening. Desuden er der tradition for, at millioner af thailændere, der er bosat i udlandet, sender penge hjem. Bankvæsenet er veludviklet, transportnettet ligeledes; der er ca. 10.000 km farbare floder og kanaler, foruden veje og jernbaner. Lufthavnen Don Muang ved Bangkok er en af områdets vigtigste; den beflyves af bl.a. det statsejede Thai Airways. Den stærke økonomiske vækst fortsætter, 8,5 % i 1994, men efterhånden på et ændret grundlag. Tekstil- og beklædningsindustrien, som hidtil har været førende i landets industrialisering, og som endnu beskæftiger ca. 800.000, udvikler sig nu svagere på grund af øget konkurrence fra endnu billigere producenter, f.eks. Kina; samtidig viser bl.a. elektronikindustrien et markant opsving. Turismen spiller en stor rolle for erhvervslivet og valutaindtjeningen: 6,6 mia. USA-dollar i 1995, 15 % mere end året før.

Thailand. Forfatning
Ifølge forfatningen af 1991 er Thailand et konstitutionelt monarki . Chulalongkorns sønnesøn Bhumibol Adulyadej har været konge siden 1946, da han efterfulgte broderen Ananda Mahidol, der blev myrdet. Nationalforsamlingen består af et senat med 270 medlemmer, udpeget af kongen, og et repræsentanternes hus med 360 medlemmer, valgt ved almindelig valgret.

Thailand. Historie
Den tidligst kendte befolkning i Thailand antages at have stået khmer-folket nær og at have hørt under Cambodja. Omkring 1250 e.Kr. skal den have revet sig løs, hvorefter Thailand opstod som kongedømme, ofte i krig med Kina og Cambodja, ligesom det i flere perioder stod under Myanmar (Burma). Rigets hovedstad var fra 14. årh. Ayuthia N for Bangkok; dets organisation var i alt væsentligt feudal, og navnlig over for de fjernereliggende provinser var kongens magt normalt indskrænket til en overhøjhed. Selv erkendte kongen sig formelt som vasal af Kina. 17. og 18. årh. prægedes af stadige grænsekrige med Myanmar, som 1767 erobrede og ødelagde Ayuthia; men under det følgende, endnu regerende Chakri-dynasti retableredes riget inden for sine traditionelle grænser. Endnu i første halvdel af 19. årh. søgte Thailand, der nu havde fået Bangkok som hovedstad, at negligere den europæiske handel gennem Bangkok; men denne holdning ændredes radikalt, efter at den europæisk uddannede Mongkut (Rama 4.) kom på tronen 1851. Under ham og hans efterfølger Chulalongkorn, konge 1868-1910, blev isolationen brudt gennem en række venskabs- og handelstraktater med europæiske stater og med USA. Thailand åbnedes for vestlig, især britisk handel og investering, og inden for den civile og militære administration indledtes omfattende reformer efter europæisk, herunder også dansk mønster. Ene af samtlige lande i SØ-Asien havde Thailand formået at bevare sin politiske uafhængighed under den europæiske ekspansion i sidste halvdel af 19. årh. Under fransk og delvis også britisk pres måtte landet imidlertid opgive sine gamle krav om overhøjhed over Cambodja og Laos; endvidere måtte det 1897 afstå områder i det vestlige Cambodja, som havde været indlemmet i Thailand, til Frankrig, og endelig overdrog det 1909 sin tidligere overhøjhed over den nordlige del af Malaccahalvøen til Storbritannien. Britisk-franske aftaler 1896 og 1904 gav Thailand status som neutral zone og bufferstat mellem de to stormagters besiddelser. Mens Thailand 1917-18 deltog i 1. verdenskrig på De Allieredes side, foretog landet under 2. verdenskrig som Japans allierede erobringer mod N og V, der dog alle måtte afstås igen 1946. Et militærkup førte 1932 til afskaffelse af det absolutte monarki; men det nye konstitutionelle monarkis forfatning suspenderedes allerede 1938, hvorefter landet reelt var et militærdiktatur under Luang Pibul Songgram 1938-44; Songgram sad atter ved magten 1947-57, da han afsattes ved et kup, ledet af Sarit Thanarat (1900-63). Feltmarskal Thanom Kittikachorn var militærdiktaturets førstemand 1963-73, fra 1971 med ekstraordinære beføjelser, men blev selv styrtet ved et kup 1973, hvorefter der herskede relativt demokratiske tilstande indtil 1976, da militæret genindtog sin dominerende stilling. De følgende år var præget af skiftende koalitionsregeringer med militær ledelse, og overgangen til civilt styre holdt hårdt. Efter valget 1988 dannede general Chatichai Choonhavan en civil regering, men blev foråret 1992 styrtet ved et militærkup. Kuppets bagmand, general Suchinda Kraprayoon, lod sig kort efter udnævne til premierminister. Han slog de påfølgende voldsomme demonstrationer ned med våbenmagt, og efter kongens indgriben måtte han atter træde tilbage. Parlamentsvalget september 1992 gav derpå stort flertal til de ikke-militære partier, og Chuan Leekpai dannede regering. Efter valget 1995 afløstes denne af Banharn Silapa-Archa. I efterkrigstiden har Thailand ført en vestorienteret politik, vendt mod både indre og ydre kommunisme, og der blev fra 1962 i forbindelse med USAs deltagelse i Vietnam-krigen stationeret amerikanske tropper i landet; de blev først trukket tilbage fra 1975. I midten af 1960erne indledte kommunistiske guerillastyrkeri NØ- og S-Thailand væbnet kamp mod regeringen, og i næsten 20 år havde de store områder under kontrol. Udenrigspolitisk fordømte Thailand, bl.a. inden for rammerne af ASEAN, kraftigt Vietnams besættelse af Cambodja 1979; langs grænsen til Cambodja kom det siden til artilleridueller flere gange, og Thailand påførtes et omfattende flygtningeproblem. Efter Vietnams tilbagetrækning normaliseredes forholdet mellem de to lande, og Thailand deltog aktivt i Cambodja-forhandlingerne.

Til menuen




Wikipedia, den frie encyklopædi, 6. juni 2003

Thailand
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Thailand er et kongedømme i Sydøstasien grænsende til Malaysia, Myanmar (tidl. Burma), Laos og Cambodia. Hovedstad: Bangkok.

Til menuen




Wikipedia, den frie encyklopædi, aktuel

Eugenik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Thailand - Wikipedia, den frie encyklopædi

Til menuen




lex.dk, aktuel

eugenik
Den Store Danske

Thailand | lex.dk – Den Store Danske

Til menuen