DET ARMENSKE FOLKEDRAB – begrebet fra 1810'erne til nu

Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon - En nordisk Encyklopædi, 1893-1911

Armenien, Land i Forasien beliggende ...
[...]
B.e.f.o.l.k.n.i.n.g. Armenierne høre i sproglig Henseende til den indo-europæiske Æt; selv kalde de sig Kaikh og deres Land Hajestan ...
[...]
Det er velvoksne, godt proportionerede Folk, brunette, men dog lysere end Perserne, med mørkt Haar og Skæg, oftest bøjet Næse og Tilbøjelighed til Fedme. I det ydre vise de sig stille, arbejdssomme, maadeholdne, beskedne og ualmindelig høflige. De ere meget intelligente, og allerede i det 2. Aarhundrede antoge de Kristendommen, hvorunder de dog danne et særskilt Kirkesamfund ... som dygtige handelsfolk overgaa de endda Jøderne og Grækerne, ligesom de ogsaa have de Fejl, der ofte ere knyttede til ivrige Handelsfolk.
[...]
I overmaade meget finder man Overensstemmelser mellem Armenierne og Jøderne.
[...]
H.i.s.t.o.r.i.e.
[...]
Da Perserriget faldt, kom Armenien 636 under Kaliferne, der lode Landet regere af arabiske Statholdere. [...] Muhamedanerne trykkede de Kristne i Armenien haardt, de søgte Støtte hos Byzantinerne og rejse sig oftere, ...
[...]
Under Persere og Tyrkere have Armenierne stadig været haardt trykkede, hvorfor mange have forladt deres Fædreland. En del er gået til Russernes transkaukasiske Besiddelser. I Konstantinopel og andre Steder i Tyrkiet leve mange Armeniere, der udmærke sig ved Flod og Arbejdsomhed.
V. S.

Salmonsens konversationsleksikon, 1915-1930

Armenien, Landskab i Forasien, gaar mod Vest og Øst uden bestemte Grænser over i Lilleasiens og Erans Højlande, begrænses mod Nord af det Sorte Hav og Lavningen langs Floderne Rion og Kura i Kaukasien, mod Syd af Mesopotamiens Sletter. Armenien er delt mellem Tyrkiet, Rusland og Persien. Arealet er cirka 350000 km2.
[...]
B.e.f.o.l.k.n.i.n.g.e.n. i Armenien kan tilnærmelsesvis angives til henimod 3 Millioner, hvoraf Armenierne tæller noget over 1 Million, Tyrker henved 1 Million, Kurderne omtrent 700000. Dernæst findes Syrere, Laser, Georgiere og andre kartveliske Folk, Russere og Grækere i ringe Antal. Armenierne er kortskallede. De har en lys Hudfarve, mørkt Haar, krum Næse, tykke Læber og Tilbøjelighed til Fedme. Blonde Individer forekommer sjældent. Sproget danner en særlig Sprogstamme af den indoeuropæiske Sprogæt. De kalder sig selv Haikh og deres Land Hajestan. De er arbejdsomme, nøjsomme og intelligente, men de mange Aarhundreders frygtelige Undertrykkelser fra Tyrkernes og Kurdernes Side har ikke undladt at sætte sit Spor paa deres Karakter og har givet dem mange af de Undertryktes Lyder, saasom Kryberi og Falskhed. Af Religion er de Kristne og tilhører den gregorianske Kirke, en Afdeling af den monofysitiske Sekt. Deres gejstlige Overhoved er Patriarken i Etschmiadsin i russisk Armenien. I Armenien udgør Armenierne en væsentlig Del af den besiddende Bondebefolkning. Tyrkernes Undertrykkelse har dog bevirket, at de fleste Armeniere er flyttet over paa russisk Grund. I tyrkisk Armenien er der ikke mange af dem tilbage, og i persisk Armenien er de endnu færre. Uden for Armenien har Armenierne fra ældgammel Tid været talrige i visse Egne af Lilleasien, særligt i Kilikien, og de urolige politiske Forhold, som Armenien har været underkastet gennem hele Middelalderen og den nyere Tid, har bevirket, at Armeniere i store Skarer er udvandret til alle Orientens Lande, hvor deres overlegne Intelligens satte dem i Stand til at erhverve deres Udkomme som Handelsmænd. Disse udvandrede Armenieres Efterkommere har for største Delen opgivet deres Sprog og taler nu Tyrkisk eller Arabisk, men knyttes til deres Landsmænd i Armenien ved den fælles Kirke. Armenierne hører til Orientens mest fremragende Handelsfolk, ikke altid roste for Ærlighed. De findes i enhver orientalsk By, særlig talrige i Konstantinopel, dernæst i Rusland, Galizien, ja selv i de vesteuropæiske Handelscentre. I den seneste Tid er der ved at foregaa en betydelig Folkeforskydning i Kaukasien, idet Armenierne overalt trænger frem som Bybefolkning. Udenfor russisk Armenien bor i Kaukasien allerede omtrent en halv Million Armeniere. Omtrent 50000 Syrere bor i A., væsentlig ved Urmia Søen i persisk Armenien. De har bevaret et Sprog, som stammer fra Oldtidens aramaiske. De bekender sig til den nestorianske Kirke. Tyrkerne repræsenteres af bosiddende Tatarer, som udgør et væsentligt Befolkningselement i tyrkisk og persisk Armenien, dernæst af faatallige, nomadiserende Tyrkmener og Karakalpaker. Kurderne er et Hyrdefolk. Enkelte af dem er dog bosiddende Agerdyrkere. I religiøs Henseende er de meget splittede, delt mellem flere muhammedanske Sekter, men alle anser de det for en naturlig Ret at overfalde og plyndre de kristne Armenieres og Syreres Landsbyer. Hverken Tyrkerne eller Perserne har nogensinde kunnet holde Styr paa Kurderne, hos hvem man for øvrigt finder alle de ridderlige Røveres Dyder og Lyder.
[...]
Fra 1887 udgives der i London en revolutionær armenisk Avis Hentsiak (det er »Klokken«). Det Selskab, der udgiver den, »Hentsjakisterne«, er ikke blot revolutionært, men ogsaa antireligiøst, hvorfor Præsteskabet og det store Flertal af Befolkningen i Armenien er traadt i skarp Modsætning til dette yderliggaaende Parti. Storbritannien har oftere søgt at virke paa Tyrkiet til Gunst for Armenierne, men de andre Stormagter har hver Gang svigtet, saaledes Rusland 1884. Tyskland erklærede 1893, at Landet ikke havde nogen Interesse i Armeniernes Sag; ja selv Frankrig, i hvilket Land der var en stærk Stemning for at komme Armenerne til Hjælp, vovede intet, da Tyrkerne truede med at ophøre med at gøre Bestillinger i franske Fabrikker og i Stedet for gaa til Tyskland. Da Armenierne saa, hvorledes de slaviske Nationer paa Balkan-Halvøen havde frigjort sig for Tyrkernes Aag, vovede de 1893 en Rejsning, der havde til Følge, at kurdisk Rytteri faldt over dem. Da disse gik frem med stor Grusomhed, ikke blot mod dem, der havde deltaget i Oprøret, men imod mange fredelige armeniske Bjergbeboere, der ikke havde taget nogen Del deri, satte disse sidste sig til Modværge og drev Kurderne tilbage. Dette hævnedes med yderste Strenghed af Tyrkerne, og der har i de sidste i Aar gentagne Gange fundet blodige Forfølgelser Sted, ved hvilke mange Tusinde mistede Livet, saaledes blandt andet i Van, i Andana og flere Steder. Om disse Myrderier giver det i Paris udkommende Tidsskrift Pro Armenia autentisk Oplysning.
[...]

V. S.

Den nye Salmonsen, A-Å, 1949

Ar'me'nien,
[...]
Historie. Selvstændigt rige i oltiden; erobret af perserkongerne; en tid romersk vasalstat. Kristen statskirke fra 4. århundrede. I 16. århundrede erobret af tyrkerne, på nær den østlige del med Jerevan, som var iransk til 1828, da Rusland eorbrede det meste. Tyrkisk-iransk Armenien behandledes hårdt. 1878 afstodes Kars til Rusland. Tyrkiske løfter om reformer opfyldtes ikke. Også Russisk Armenien undertryktes på grund af revolutionære beværelser. De tyrkiske forfølgelser kulminerede under 1. Verdenskrig, hvor de tyrkiske armeniere næsten udryddedes. 1918 genvandt Tyrkiet de 1878 afståede områder, Jerevan erklærede sig for uafhængig republik, tilsluttedes Sovjet 1920, 1921 i den transkaukasiske føderation, 1936 unionsrepublik.
[...]

Nordisk Konversations Leksikon, 1960-1964

Armenien, landskab i Vest-Asien, politisk opdelt mellem Tyrkiet, Iran og Sovjetunionen, dog således, at langt den overvejende del er tyrkisk.
[...]
Efter de tyrkiske forfølgelser af armenierne er den tyrkiske del af Armenien ret tyndt befolket, og hovedparten af armenierne er at finde i Sovjet-Armenien.
[...]
Historie.
[...] Et oprør i tyrkisk Armenien førte 1894 til de første store armenier-myrderier; 1896 og 1909 kom nye armenier-myrderier over hele Tyrkiet, og under første verdenskrig foretog tyrkerne ved massakrer og deportationer en formelig udryddelsespolitik mod armenierne. Følgen blev, at den armeniske befolkning blev udryddet i betydelige områder, og man regner med, at 3/4 million armeniere er faldne som ofre. 1918 opstod i Jerevad (i russisk Armenien) en armenisk republik, og man planlagde en armenisk stat, der også skulle omfatte hele tyrkisk Armenien; planerne blev til intet. Republikken Jerevan blev 1920 en autonom stat inden for Sovjetunionen.

Hu. A.

Lademanns leksikon, 1972-1981

Ar'menien: stærkt sønderskåret højland i Forasien mellem Kakukasus og Irak, cirka 400.000 km².
[...]
Som rige er Armenien grundlagt cirka 600 f.Kr. af et indvandret indoeuropæisk folk og blev en stormagt i 1. århundrede f.Kr., men blev erobret af Rom 387, kristnet og derved bragt i konflikt med naboerne, for hvis religiøse fanatisme Armenien gennem århundrederne blev offer.
[...]
Fra cirka 1890 ig især under 1. verdenskrig fandt tyrkiske massakrer og deportationer sted, der næsten udryddede de tyrkiske armeniere. 1918 genvandt Tyrkiet de 1878 afståede områder, 1920 proklamerede jerevan sin uafhængighed og tilsluttede sig Sovjetunionen.
[...]

Gyldendal tobinds leksikon, 1985

Ar'menien: bjergland i indre Forasien; cirka 400.000 km². Delt mellem Tyrkiet, iran og Sovjetunionen. Består af bjergplateau med vulkaner og hyppige jordskælv. Fastlandsklima med varme somre og kolde vintre. Landbrug med kunstvanding i dalene; på sletterne holdes får og geder. Store mineralforemomster af bl.a. kul, jern, kobber, blog og sølv er grundlaget for en begyndende industri.
□ HISTORIE. Armenien kendes fra cirka 800 f. Kr.; cirka 600 indvandrede et indoeorupæisk folk, armenierne. Armenien kristnedes cirka 3ö-, havde en betydelig magtstilling, kom i de følgende århundreder i konflikt med sine islamiske naboer, og kom cirka 650 under arabisk herredømme. Omkring 1570 erobrede tyrkerne næsten hele Armenien. Nationale rejsninger i 1800-tallet medførte tyrkisk forfølgelse og deportation. Jerevan-området i Østarmenien tilsluttede sig 1920 USSR og har siden 1936 udgjort Armeniske SSR.

Lademanns Multimedia Leksikon, 1997

Armenien. Befolkning: 93 % er armeniere, 3 % aserbajdsjanere (flygtet p.gr. af krigen), 2 % russere og 2 % kurder. Armenierne er kristne (armensk-ortodokse). Som resultat af den tyrkiske forfølgelse af armenierne under 1. verdenskrig bor der mange armeniere uden for landets grænser; flest i Rusland, Georgien, Mellemøsten, USA, Australien og Frankrig.

Armenien. Historie:
[...]
Fra 7. årh. var det islams hære, der stredes med byzantinerne om det plagede land. I 11. århundrede flygtede en del af folket fra de evindelige hærgninger og slog sig ned i Kilikien, der derefter kaldtes Lille-Armenien. Dette land allierede sig med korsfarerne trods religiøse uoverensstemmelser og havde konger af Lusignan-slægten i 14. århundrede. I det følgende århundrede kom både Lille- og Store-Armenien under tyrkiske overherrer og blev et stridens æble mellem osmanner og persere. Begge parter måtte i 19. århundrede aflevere dele af Armenien til Rusland. I slutningen af samme århundrede fandtes der en stærk national-armensk bevægelse både i hjemlandet og blandt de mange armeniere, der var flygtet til udlandet. Tyrkerne svarede med massakrer og grov undertrykkelse, der kulminerede under 1. verdenskrig, da den tyrkiske politik gik ud på at fordrive eller dræbe hele dette "urolige og nationalt upålidelige" folk. 1920 sluttede en del af Armenien sig til Sovjetunionen, der oprettede Den armeniske Sovjetrepublik 1936. De armeniere, der var tilbage i den tyrkiske del efter udryddelsen af ca. 600.000 mennesker under krigen, var stadig genstand for diskrimination. Efter 2. verdenskrig er eksil-armeniernes nationalbevægelse gået over til moderne terroristmetoder med drab og bombeattentater mod tyrker rundt omkring i verden. 1989 tilbød Tyrkiet at åbne Osmannerrigets arkiver for udenlandske forskere, så at sandheden om det påståede folkemord kunne komme frem.
[...]

Gads Lille Leksikon, 1999

Armenien,
[...]
I 6.-4. århundrede persisk. Kristendommen indført 301 efter Kristus. Selvstyre 886, men i 1000-tallet erobret af henholdsvis Byzans, tyrker, persere og mongoler. Området har op gennem historien været omstridt af de omliggende lande. Fra 1894 var armenerne ofre for en udryddelsekampagne der kulminerede med en massakre 1915.
[...]

Wikipedia, den frie encyklopædi, 21. februar 2010

Det armenske folkedrab
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Det armenske folkedrab (Armensk: Հայոց Ցեղասպանություն, Tyrkisk: Ermeni Soykırımı) (også kendt som den armenske deportation, Armenien-massakren(e) eller det armenske holocaust) refererer til den tvungne massedeportation af armenere i Det osmanniske rige i årene fra 1915 til 1917. Begivenhederne førte til, at et omstridt antal armenere omkom. Antallet af døde anslås fra forskellig side til at have været mellem 300.000 og 1,5 millioner. Det armenske folkedrab er genstand for omfattende kontroverser og diskussioner, specielt mellem Tyrkiet og Armenien. 24 lande, heriblandt Armenien, Frankrig, Argentina, Tyskland og Rusland betegner officielt hændelsen som folkedrab. I nogen af disse lande er det strafbart at hævde, at hændelsen ikke kan betegnes som folkedrab. For mange EU-lande er det en forudsætning – blandt mange andre – for Tyrkiets eventuelle optagelse i unionen, at landet anerkender betegnelsen folkedrab.

Tyrkiet benægter ikke begivenhederne, som førte til, at så mange armenere døde, men man har konsekvent nægtet at anerkende, at der var tale om et folkedrab, og man mener desuden fra officiel side, at antallet af døde er overdrevet. Tyrkiet anslår, at 400.000 omkom, mens Armenien hævder, at tallet var 1,5 millioner. Internationalt bliver det stort set accepteret, at ca. 1 million armenere døde under denne periode og under den efterfølgende tyrkiske uafhængighedskrig.^[1] Tyrkiet mener at de deporterede armenere døde som et resultat af sygdom, sult og internetnisk strid i den enorme forvirring, som opstod i slutningen af første verdenskrig.

Se også
    * Krigsforbrydelse
    * Den internationale Straffedomstol
    * Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien
    * Det internationel Trubunal for Rwanda

Eksterne henvisninger
    * Side om Det armenske folkedrab på hjemmesiden for Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier under Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Kilder of referencer
    1 Carl Bialik, «Killings From 90 Years Ago Haunt Turkey in its EU Bid », The Wall Street Journal, 16. maj 2005.

Wikipedia, den frie encyklopædi, aktuel

Det armenske folkedrab
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

lex.dk, aktuel

Armeniens historie indtil 1991
Den Store Danske