OM dansk leksikon museum

billede

Om dette leksikon-projekt

"Hun ville ønske, Martin ikke havde taget sin Encyclopedia Britannica med sig, da de gik fra hinanden. Hun savnede den, mere end hun savnede ham."

Dette citat fra en novelle af den amerikanske forfatterinde Jenny Diski, kunne tjene som en illustration af de store leksikonner og encyklopædiers betydning i vores civilisation.

Den italienske forfatter m.m. Umberto Eco skrev senere, hvor internettet med sin strøm af information havde reduceret leksikonner og encyklopædiers status som vidensinstutioner, at –

"Internettet giver os alt og tvinger os til at filtrere det, hvis ikke gennem kultur, da gennem vore hjerner. Dette risikere at skabe seks milliarder individueller encklopædier, hvilket vil forhindre nogen som helst fælles forståelse."

Umberto Eco beskriver her det scenarie, hvor de store leksikonner ikke længere tjener som instituioner i vores viden om og forståelse af verden. En viden og en forståelse, der har skiftet dramatisk over årene. De vidt udbredte leksikonner må anses som udtryk for de på sin tid mest alment vedtagne opfattelser af verden.

Tag f.eks. leksikonartiklen "Orignialer" fra et leksikon fra 1930'erne. Her peges tilbage på vist især 1800-tallets København, og visse personer i byens gadeliv –

"I tidligere Dages mindre København var der i Gadelivet saa at sige altid en Række Figurer, som havde Evnen til at samle »hele Byen«s interesse om sig, enten ved deres ejendommelige Useende eller Optræden eller ved det romantiske Skær, som med Rette eller Urette var lagt over deres Eksistens. "

Og så nævnes en stribe af disse originaler ved navns nævnelse og med fotografi af en god håndfuld stykker af dem. Det var sådan nogle som Tyroler-Ferdinand, Jomfru Tidsfordriv, Krølle-Charles og Fløjte-Karl.

Et sådant leksikonopslag kunne ikke tænkes i dag. Dels findes fænomenet vel ikke i dag – der findes ikke disse karakterer i byen og gadelivet. Dels ses der (stort set) bort fra, at der med disse originaler for langt de flestes vedkommende højst sandsynligt var tale om kummerlige skæbner, psykisk syge mennesker, nogle med et liv, der minder om vor tids hjemløse. (Et begreb der ikke eksisterede dengang.) Dels ville man af diskretions-grunde slet ikke omtale dem sådan, endsige udstille dem med navn og billede.

Jo, et gammelt leksikon er et glimrende vidnesbyrd om tidligere tiders samfund og opfattelser af verden, som i mangt og meget var helt forskellige for vores nu om dage, og som desuden havde fænomen er og begreber, der ikke findes længere.

Begrebshistorie

På sin vis lægger materialet her på sitet sig op ad leksikonnet (!) Geschichtliche Grundbegriffe: Historisches Lexikon zur politisch-sozialen Sprache in Deutschland ("Historiske grundbegreber: Historisk leksikon over politisk-socialt sprog i Tyskland") udgivet i otte bind i Tyskland i årene 1972 til 1997 med Reinhart Koselleck, Otto Brunner og Werner Conzen som redaktører, og vist med førstnævnte som hovedkraft i projektet.

I værket behandles 122 begreber og deres historiske semantik (altså "betydning") siden omkring år 1700. Og her altså forstået som: "skiftende betydning" siden omkring år 1700.

Der er blandt de 122 ord tale om f.eks.:
    Adel
    Borger
    Diktatur
    Familie
    Kapitalisme
    Lighed
    Politik
    Race
    Revolution
    Tyrani

Der er – som også værkets titel angiver – tale om begreber inden for samfundsforhold, politik og deslige.

I den disciplin, der kaldes begrebshistorie interesserer man sig så at sige for at studere fortidens samfund ved at studere dens begreber og disse begrebers indholdsmæssige forandringer.

Tager man således f.eks. et ord som abort, så har det dramatisk ændret betydning i løbet af de seneste 100 år. Fra at have betydet en afbrudt graviditet på et så tidligt tidspunkt, at fosteret generelt ikke var levedygtigt uden for moderens liv (op til omtrent 28. svangerskabsuge), er det nu overgået til at have en todelt betydning, nemlig a) ufrivillig abort, der svarer til tidligere nævnte abort og b) provokeret abort. Sidstnævnte hed for omkring 100 år siden fosterfordrivelse, og dette sidste ord blev for sin del – kriminelt, som foretagendet var – delt op i hhv. en medicinsk og en juridisk betydning med hver sin særskilte leksikonartikel.

Materialet her på sitet dækker bredere end sociale og politiske begreber.

Tager man et ord som Mount Everest, så er der tale om et fænomen, der i modsætning til fosterfordrivelse har eksisteret siden før menneskeheden kom til. Der er også sket gevaldige ændringer i leksikonartiklerne Mount Everest, bl.a. blev bjerget tidligere kaldet noget helt andet. Og blandt andet findes der tidlige leksikonartikler, hvor man har forvekslet Mount Everest med et helt andet bjerg!

Goft sagt taler man jo om, at der findes fænomener og begreber.

På den ene side har vi fænomener, som er ... fænomener, der eksisterer uanset menneskers definition af dem. Det kunne være sådan noget som Mount Everest, kejserpingviners parring og sukkersyge. På den anden side har vi begreber, der er ... begreber, der netop findes i kraft af menneskers definitioner af dem. Det kunne være sådan noget som retfærdighed, viden og revolution. (Og så kan man måske endda diskutere, om f.eks. sidstnævnte – revolution – egentlig ikke har et ben i hver katetgori, fænomener og begreber.)

Materialet her i Dansk Leksikon Museum er dels en fremvisning og anskueliggørelse af spændet mellem, hvad der var solide, uomgængelige fakta dengang og nu. Og dels – måske – i det hele taget en fremvisning af en tid, hvor man f.eks. kunne omtale nogen som et omvandrende leksikon, dengang, før, man begyndte at tale om det postfaktuelle samfund og om, at sandheden drukner i virale misinformationsstrømme, fake news m.v.

Fremvisningen af museumsgenstandene er lavet sådan, at man kan opleve dem lige fra en hurtig, underholdende quiz-oplevelse til et mere indgående studie af dem – de udbudte opslagsord.

Med den rette indlevelse er der her muligheden for en slags tidsrejse; en indsigt i tidligere tider.

Velkommen til!

billede

Kolofon

Bag Dansk Leksikon Museum står ene og alene historiker, cand.mag. Asbjørn B. Christensen (f. 1970).

Kontakt:
    Mail: info#leksikonmuseum.dk