Ludvig Holberg skrev sine tekster for omkring 300 år siden.
Det danske sprog har ændret sig meget siden da.
Hans essays blev senest udgivet med opdateret retskrivning i 2017-18. Ordene og sætningerne fra 1700-tallet blev dog bevaret.
Det svarer til det, man i oversættelser fra et fremmedsprog kalder en 'konkordant' oversættelse af teksterne. For et stort flertal af danskere vil teksterne dog være meget svært forståelige eller ligfrem uforståelige, selv med den helt nutidige retskrivning af de enkelte ord.
Derfor udbydes her et antal af hans essays i en mere såkaldt 'idiomatisk' omskrivning eller oversættelse, om man vil. Idiomatisk vil sige: En ændring at teksten, så den oprindelige mening træder mest tydeligt frem for en nulevende sprogbruger.
En sætning fra Epistel 48 — »Om at forlade sit Fædreland« — er herunder vist i 4 versioner, side-om-side:
En passage fra Epistel 347 — »Forsvar for maskerader« — er på samme måde vist i 4 versioner, side-om-side:
Materialet er lavet af gymnasielærer, cand. mag. Asbjørn B. Christensen
KONTAKT:
Det danske sprog har ændret sig meget siden da.
Hans essays blev senest udgivet med opdateret retskrivning i 2017-18. Ordene og sætningerne fra 1700-tallet blev dog bevaret.
Det svarer til det, man i oversættelser fra et fremmedsprog kalder en 'konkordant' oversættelse af teksterne. For et stort flertal af danskere vil teksterne dog være meget svært forståelige eller ligfrem uforståelige, selv med den helt nutidige retskrivning af de enkelte ord.
Derfor udbydes her et antal af hans essays i en mere såkaldt 'idiomatisk' omskrivning eller oversættelse, om man vil. Idiomatisk vil sige: En ændring at teksten, så den oprindelige mening træder mest tydeligt frem for en nulevende sprogbruger.
En sætning fra Epistel 48 — »Om at forlade sit Fædreland« — er herunder vist i 4 versioner, side-om-side:
1748 | 1858 | 2017 | 2024 |
Du spørger mig ellers, som en vel bereyset Mand, hvad fremmed Land mig haver best anstaaet, og hvilket Sted jeg raader dig at fæste Boepæl paa. | Du spørger mig ellers, som en vel bereiset Mand, hvad fremmed Land mig haver bedst anstaaet, og hvilket Sted jeg raader dig at fæste Bopæl paa. | Du spørger mig ellers som en vel berejst mand hvad fremmed land mig har bedst anstået, og hvilket sted jeg råder dig at fæste bopæl på. | Du spørger mig, som er en berejst mand, hvilket fremmed land, der har passet mig bedst, og hvilket land, jeg ville råde dig til at bosætte dig i. |
En passage fra Epistel 347 — »Forsvar for maskerader« — er på samme måde vist i 4 versioner, side-om-side:
1749 | 1858 | 2017 | 2024 |
... de kand lignes ved berustede Folk, hvilke finde sig husvalede og begynde at respirere, naar det tunge Harnisk nedlegges, eller ved dem der gaae paa Stylter for at synes høyere end de ere, hvilke finde sig lettede ved at blive andre lige udi Høyden; | ... de kan lignes ved berustede Folk, hvilke finde sig husvalede og begynde at respirere naar det tunge Harnisk nedlægges, eller ved dem der gaae på Stylter for at synes høiere end de ere, hvilke finde sig lettede ved at blive andre lige udi Høiden. | ... de kan lignes ved berustede folk, hvilke finder sig husvalede og begynder at respirere når det tunge harnisk nedlægges, eller ved dem der går på stylter for at synes højere end de er, hvilke finder sig lettede ved at blive andre lige i højden; | ... de kan sammenlignes med soldater, som føler sig afslappede og kan trække vejret frit, når de tager den tunge rustning af. Eller med dem, der går med højhælede sko for at se højere ud, end de egentlig er, og nu er lettede over at få samme højde som andre. |
Materialet er lavet af gymnasielærer, cand. mag. Asbjørn B. Christensen
KONTAKT:
