Eugenikken anføres i mange leksikonner som opstået i 1883 ved Charles Darwins fætter, Francis Galton. I nærværende samling optræder opslaget eugenik første gang i Salmonsens leksikon fra 1915-1930 i en i øvrigt sjældent åndrig artikel, der nærmest har essay-præg. Eugenik omtales tidligt som studiet af de forhold, der dels forbedrer, dels forværrer menneskelige egenskaber. Med tiden får begrebet en tiltagende odiøs klang, og associeres med Nazi-Tyskland. Dog påpeges, at lovbestemmelser om forbud mod ægteskab mellem nærtstående familiemedlemmer jo faktisk også er eugenik.
Striben af leksikonartikler afdækker, at der på et tidspunkt har eksisteret et Arvehygiejnisk Kartotek i universitetsregi under et Institut for Human Arvebiologi og Engenik.
Udvalgte leksikonartikler om begrebet EUGENIK
I enkelte tilfælde kan artikler i nærheden af eugenik være gengivet her, f.eks. arvehygienjne.
Man kan jo så diskutere, om det er skildringen af en fortsættelse af eller et brud på leksikontraditionen, men den tidligst opsporbare danske Wikipedia-artikel EUGENIK er gengivet fra Internet Archive, ligesom der også er link til den aktuelle Wikipedia-artikel.
Yderligere er der link til artiklen EUGENIK under portalen lex.dk.
Galton (udtales Gahlt'n), Francis, engelsk Rejsende, født 1822, Dattersøn af den bekendte Læge og Naturforsker Erasmus Darwin. Studerede Medicin og begav sig 1846 efter fuldendte Studier til Afrika, hvis sydlige Del han berejste og gennemforskede; herover udgav han et Værk. Desuden adskillige videnskabelige Skrifter, hvoraf særlig maa fremhæves: "Heriditary genius, its laws and consequences". Galton er Præsident for det antropoligiske Institut i London.
Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon - En nordisk Encyklopædi, 1893-1911
[ - intet opslag - ]
, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '
Galton [gä'ltən], Francis, bekendt engelsk opdagelsesrejsende og Antropolog, Fætter til Charles Darwin, er født 1822 i Birmingham, hvor han studerede Medicin.
[...]
Galtons senere Forskninger have særlig været helligede Antropologien og Arvelighedsspørgsmaalet, i hvilket sidste Problem han har anstillet epokegørende og meget værdifulde undersøgelser, baserede paa et udstrakt statistisk Materiale. Hans Hovedværker paa disse Omraader ere: »Hereditary genius« [1869], »Inquiries into human faculty« [1883], »Natural inheritance« [1889] og flere. Angaaende Galtons Undersøgelser over Arvelighed se W. Johannsen »Om Arvelighed og Variabilitet« [Studentersamrundets Smaaskrifter, 1896].
B.-P.
Eugenik [engelsk ju.’dзenik] (Eugenics, af ευ, vel, rigtig, ret, og γεννáω, avler) er et af Galton 1883 indført Navn for »Studiet af de
Faktorer af biologisk og social Art, som kunde forbedre eller forringe kommende Slægtleds legemlige eller sjælelige Kvalitet«. Eugenik bruges ogsaa om de praktiske Bestræbelser for at forbedre, eller dog modvirke Tilbagegang i, Befolkningens Kvalitet. Her bruges dog ofte det fra Tyskland komne Ord Racehygiejne. Diskussionen om saadanne Ting er ældgammel; jævnfør for Eksempel Lykurg’s Love og Platon’s Skrifter, særlig hans »Stat«. Kristendommen med sin stærke Fremhæven af Aanden i Modsætning til Legemet har nærmest bidraget til at svække Interessen for Eugenik, særlig i de første kristne Aarhundreder, der paa saa mange Punkter markerer et Brud med den klassiske Oldtid. Eugenik, som den nu fremtræder, er da en nyere Retning, hvis Hovedrødder ligger i den med Darwin til Gennembrud bragte Udviklingsidé. Dog ogsaa før
Darwin’s Tid, i Tilslutning til Opdrætteres Iagttagelser, gjorde eugeniske Tanker sig gældende. Franskmanden Grev Gobineau hævdede før Darwin’s Periode Raceforskellenes Betygning i Historien, og pegede paa de Farer for Udartning, som Krydsninger medfører — hvad der stemmede godt med Erfaringer, for Eksempel fra Hesteavlen, hvor kritikløs Krydsning i 18. Aarhundrede synes at have gjort stor Skade. Som Modstykke
til Gobineau kan anføres Th. Buckle, der endnu saa sent som cirka 1860 næsten udelukkende tilskrev Naturforholdene Indflydelse paa
Folkeslagenes hele aandelige og legemlige Præg.
Ved Darwinismen fik Eugenik frisk Vind i Sejlene. Häckel var tidlig paa Færde paa sin tendentiøse Maade; Darwin’s Fætter, Francis Galton, maa dog siges at være Grundlæggeren af Nutidens Eugenik. Allerede 1865 offentliggjorde han Studier til sit Værk om arvelig Begavelse og har siden syslet med Problemerne, som han væsentlig fra et statistisk Standpunkt søger at sætte i Forbindelse med Darwin’s Selektionslære. Mod sit Livs Slutning præciserede han Eugenikkens Formaal saaledes: »Dens første Opgave er at hemme Fødselshyppigheden af Svage, til Livet Uegnede, i Stedet for at tillade Fødsel af Individer, som dog i stort Antal vil dø tidligt. Den anden Opgave er at forbedre Racen ved at fremme Frugtbarheden hos de til Livet bedst Egnede ved tidlige Ægteskaber og sundhedsmæssig Pleje af de paagældende Børn. Udvalget i Naturen hviler paa overvættes stærk Frugtbarhed og Tilintetgørelse en gros; Eugenikkens Princip er: ikke at sætte flere Individer i Verden, end der med Omhu kan sørges for, men disse Individer skal være af bedste Afstamning«. Han oprettede i London Eugenik-Laboratoriet under Ledelse af K. Pearson; det arbejder med statistiske Metoder som Hovedmiddel.
Denne Retning inden for Eugenik kaldes Galton-Eugenik. Den staar paa et helt andet Grundlag end den Retning, der kan kaldes Mendel-Eugenik, og
som støtter sig til den moderne Arvelighedsforsknings Resultater, ikke mindst til Mendelismen (se Arvelighed og Bastard). Denne Retning i Eugenik har sit Hovedsæde i Amerika ved det af Carnegie-Institutionen oprettede Eugenik-Laboratorium, hvis Leder for Tiden er Ch. Davenport. De to Retningers Arbejdsmetoder burde supplere hinanden; de staar dog oftest uforstaaende og skarpt over for hinanden. Mendel-Eugenik søger just gennem speciel Slægtsforskning at trænge ind til det individuelle Tilfældes særlige Forhold, for at naa Forstaaelsen af Individets Anlægspræg og Mulighederne for dets Afkom. Galton-Eugenik søger mere summarisk at udfinde statistiske Gennemsnitslove; den principielle Forskel mellem Fremtoningspræg og Anlægspræg forsømmes sædvanlig derved. Mendel-Eugenikkens Repræsentanter er til Gengæld ofte tilbøjelige til forhastet Generalisation af deres specielle Resultater. I Tyskland findes disse racehygiejniske Retninger mindre skarpt sondrede; en omfattende Diskussion om Spørgsmaalene er i Gang. Max Gruber, Lenz, Plötz og Weinberg kan her nævnes. I øvrigt findes nu i alle Lande
Repræsentanter for Eugenik. Fra vore Nabolande kan nævnes K. Bonnevie og R. Vogt og andre i Norge; H. Lundborg og N. v. Hofsten med flere i
Sverige. I Frankrig synes Interessen for Sagen ikke at være stor endnu.
Opgaverne for Eugenikken er overordentlig omfattende og vanskelige. Idealet vilde være, at der kun skete Forplantning af saadanne Individer,
der ikke blot var personlig sunde, dygtige, ædle og alt andet godt, men hvis Anlægspræg i saa Henseende var værdifuldt, saaledes at der
var Garanti for, at ogsaa Afkommet vilde blive godt. Men dette Ideal er uigennemførligt. Forældres Anlægsprægs Sammensætning kan først erkendes, endda kun delvis, gennem Børnebørnenes Egenskaber. Af et Individs personlige Fremtoningspræg kan man ikke med nogen Sikkerhed slutte sig til dets eventuelle Afkoms Beskaffenhed. Ganske vist vil, ifølge Galton, den gennemsnitlige Beskaffenhed af Afkommet efter personlig værdifuldere Mennesker være bedre end Gennemsnitsbeskaffenheden hos Afkom efter personlig ringere Forældre, men alene at operere hermed er ikke rationelt og vilde jo ensidigt begunstige Samfundslag eller Slægter, der på Grund af ydre Forholds Gunst opviser relativt mange personlig
veludstyrede Individer. De ydre Kaar har saa stor Indflydelse paa Individets hele Beskaffenhed, at de overmaade ofte ganske tilslører
Anlægsprægs-Forskelligheder, som dog er afgørende for Arvelighed, og som derfor er det bærende for al rationel Eugenik. Da man endnu troede,
at Arv var Overføring af personlige Egenskaber, maatte Eugenik synes langt enklere, end den i Virkeligheden er.
Dertil kommer, at det er umuligt at opstille et bestemt »Menneskeideal« for Nutidens indviklede Samfundsforhold, under hvilke der er Brug for højst forskellig personlig Beskaffenhed. Nutidens Eugenik skal ikke føre til Kastedannelse og maa derfor være langt varsommere end Husdyr- og Plante-Avlen med Hensyn til at gribe ind i det »Arvelighedslotteri«, som Mendelismen (se Bastard) har afsløret med Hensyn til Egenskabernes Kombination hos Individerne. Den positive Eugenik, som just skulde nydanne værdifulde Menneskestammer, maa utvivlsomt nøjes med den forholdsvis beskedne Opgave at begunstige Frugtbarheden i saadanne Samfundslag eller Slægter, der synes at besidde værdifuldere Anlægspræg end andre. Avl af »Overmennesker« turde være utopisk.
Langt større Fremtid vil en negativ Eeugenik have, idet dens Opgave er at hindre Personer, der har uheldigt Anlægspræg, i at faa Børn.
En hel Række Legemsfejl og sjælelige Defekter kan nu siges at være væsentlig medbestemt af Fejl i Anlægspræget og vil derfor kunne ventes i forholdsvis mange Tilfælde at fremkomme hos Børn og senere Efterkommere af de paagældende Personer. Her er et Omraade, hvor Lovgivningen begynder at gøre sig gældende, ikke mindst i Amerika; og her kan Nutidens lempelige Sterilisationsmaader lejlighedsvis være paa sin Plads. Den største Varsomhed er dog nødvendig her, hvor Individets Interesser brydes med Samfundets, og hvor en overilet Lovgivning kunde gøre megen
Fortræd.
Individernes Fremtoningspræg er nu engang ikke noget sikkert Udtryk for Anlægspræget; og ligesom det forekommer, at personlig værdifulde Individer faar helt eller delvis daarligt Afkom, saaledes kan personlig ringe Individer ogsaa faa fortræffeligt Afkom; thi den Indflydelse, som Livskaarene (fra de tidligste Fosterstadier til den voksne Tilstand) udøver paa Individets personlige Beskaffenhed, paavirker ordentligvis slet ikke Anlægspræget og faar derfor ingen arvelig Indflydelse.
Dermed er det givet, at Kaarene i og for sig er irrelevante med Hensyn til Studiet af Eugenik; men i Livets Praksis spiller Kaarene en saa
overordentlig stor Rolle, at man ikke kan se bort fra dem. Hvert enkelt Individs, og dermed den hele Befolknings, Tilstand er afhængig af Kaarene. Selv samme Anlægspræg vil under forskellige Kaar betinge meget forskellige Fremtoningspræg hos Individerne. Og det er klart, at det er i Samfundets Interesse, at disse Fremtoningspræg bliver bedst muligt egnede til Samfundsarbejdet. Derfor har det den største Betydning at skaffe den opvoksende Slægt de i saa Henseende bedst mulige Udviklingskaar.
Den Retning inden for Racehygiejnen i videre Forstand, som særlig tager Hensyn til Kaarenes Indflydelse, betegnes ofte som Eutenik (Euthenics af ευ og Stammen the i τιθημι, sætter, stiller) og staar i et vist Modsætningsforhold til Eugenik i snævrere Forstand. Eutenikken skulde nødig føre til Beskyttelse af paa Forhaand slet anlægsprægede Smaabørns Liv; men ogsaa her maa det erindres, at en Bedømmelse af Anlægspræget ikke let lader sig gøre; mangt et personligt vanskabt eller sygt Barn har som Voksen gjort værdifulde Indsatser i Kulturudviklingen og kan ogsaa faa ganske normalt Afkom. Det er overordentlig vanskeligt at drage Grænserne mellem de Tilfælde, hvor syge og svage Smaabørn hellere maatte dø, og hvor de om muligt burde reddes. En dogmatisk Fastholden af Darwin’s Udvalgsprincip er ikke paa sin Plads. Naar Pearson siger, at stor Dødelighed betyder Svæklinges Fjernelse, saaledes at den »under givne Kaar« overlevende Børnebestand bliver desto mere modstandsdygtig, jo større Smaabørnenes Dødelighed er, saa er dette vel formelt rigtigt; men under Udtrykket »givne Kaar« fortones alle Gradationer af Befolkningens Livskaar. De ved ugunstige Kaar — Fosterlivet medregnet — skadelidte Smaabørn behøver ingenlunde just at have ringere
Anlægspræg end gunstigt stillede Børn; dette overses i alt for høj en Grad af Pearson. Og det forstaas, at man har betegnet den af ham
repræsenterede summarisk-hjerteløse Eugenik som »Hellere-død«-Retningen. Der er visselig store og smukke Opgaver for Filantropien, helt
bortset fra dens trods allehaande Fejlgreb og Misbrug store etiske Værd. En alsidig Eugenik maa stedse tage Hensyn baade til Arvelighed og til
Kaarene. I Livets Praksis er det nu engang ikke let at holde deres Indflydelse ude fra hinanden.
Et Spørgsmaal, som har stor Interesse, er dette, om særlige Kaar ikke lejlighedsvis kan virke ændrende ind paa Anlægspræget. Efter de
talrige Erfaringer, som nu foreligger fra Eksperimenter med Planter og Dyr, vil dette kun sjældent være Tilfældet, men kan dog ingenlunde udelukkes helt. Særlig kan det ventes, at forskellige Gifte her kunde komme i Betragtning, dels mineralske eller organiske Gifte (Bly, Kviksølv, Alkohol), dels Stofskifteprodukter fra patogene Mikroorganismer (for Eksempel ved Syfilis, Tuberkulose og andet). Fuld Klarhed er endnu ikke naaet paa dette Punkt; Undersøgelserne er vanskelige og behæftede med mange Fejlkilder, særlig hvad Menneskene angaar, hvor Eksperimenter med paa Forhaand udvalgt og ved Afkomsbedømmelse prøvet ensartet Materiale er ganske udelukket. Man har givet Navnet
Blastoftori (af βλασος, Spire, og φθορα, Fordærv), d. e. Kimfordærv, til saadan Paavirkning af Anlægspræget, og skønt noget sligt endnu
ikke sikkert er paavist for Menneskenes Vedkommende, vilde det dog være uforsigtigt ikke at regne med Muligheden deraf. Særlig om denne Sag,
hvor i Praksis Eugenik flyder sammen med andre Opgaver (hygiejniske, Sædeligheds-, Ædrueligheds- og Kriminalitets-Spørgsmaal med mere), er
der fremskudt besværlige Litteraturer fra Entusiaster og Dilettanter, der kritikløst, og uden Blik for Vanskeligheder, sammenvæver etiske,
sociale samt biologiske Idealer og Meninger til et Samfundsforbedrings-Kvaksalveri, der kan gøre Fortræd.
I nøje Tilslutning til Kimfordærv-Tanken diskuteres ofte Begrebet Degeneration. Dette Begreb, som fra gammel Tid er meget omfattende og vagt, er ved Nutidens Arvelighedsforskning blevet stillet i helt nyt Lys. I teoretisk Henseende gaar Hovedparten af dets Omraade ind under Begrebet Mutation (se denne). En Del saakaldte Degenerationsfremtoninger er dog Nykombinationer og Konstruktioner som Følge af Krydsninger, hos Menneskene altsaa Følger af Forældres mere eller mindre stærkt afvigende — eventuelt i alt for høj Grad overensstemmende — Anlægspræg (se Bastard).
(Litteratur: Fra nordiske Lande følgende Oversigter: H. Lundborg, »Rasbiologi och Rashygien« [Stockholm 1914]; Ragnar Vogt, »Arvelighetslære og Racehygiene« [Kria 1915]; W. Johannsen, »Arvelighed i historisk og eksperimentel Belysning« [Kbhvn 1917]. I disse Bøger videre Litteratur. Meget omfattende Litteratur ogsaa Saleeby, The Progress of Eugenics [London 1915]).
W. J.
Galton (udtales Gaa'ltn), Sir Francis (1822-1911), engelsk Antropolog og Opdagelsesrejsende, har foretaget Opdagelsesrejser i Damara- og Ovampo-Landet. Han er den første, der gjorde sig til Talsmand for Raceforbedring (Eugenic) overfor Mennesket (1884) og stiftede i London et Selskab derfor. Han har udgivet en stor Række særlig antropologiske Værker. Adlet 1890.
Illustreret dansk Konversationsleksikon, 1933-1937
Eugenik, et af Galton foreslaaet Navn for Læren om de Ting, der kan forringe eller forbedre Menneskets Racekvalitet, senere almindelig brugt som ensbetydende med Raceforbedring eller Racehygiejne. Galton gik ud fra Darwins Lære om Kvalitetsvalget og mente, at man med tilstrækkeligt Kendskab til Arvelighedens Love maatte kunne opnaa det samme for Menneskets Vedkommende som ved Forædling af Husdyr og Kulturplanter, men han oversaa, at den dertil nødvendige Udvælgelse er uigennemførlig. Ordet Eugenik, benyttes nu almindeligt om Bestræbelser i samme Retning, hvorved der dog altid maa kunne opnaas noget. Eugenik kan være positiv eller negativ, idet den enten søger at støtte Forplantning af særligt gode og sunde Samfundselementer eller at forhindre de mindre sunde Elementer i at forplante sig. Positiv Eugenik søges fremmet ved sociale Foranstaltninger som Præmiering, Skattelettelser og lignende, negative ved Ægteskabsforbud, Isolering, Sterilisering og Indvandringskontrol, men de hidtil opnaaede Resultater er ikke opmuntrende. Den i alle Lande stærkt faldende Fødselshyppighed, som navnlig gør sig gældende i de bedste Samfundslag, virker gennemgaaende i modsat Retning af positiv Eugenik, og en negativ Eugenik, hvorved der skulde kunne opaas nævneværdige Resultater, maatte gennemføres i meget stor Udstrækning og ved Tvang, fordi de uheldige arvelige Anlæg meget ofte foreligger skjult hos tilsyneladende fuldkommen sunde Individer. Ulige større Betydning har det, at den almindelige Hygiejne med afgjort Held bekæmper Sygdomme, som uden at være arvelige i egentlig Forstand har stor Betydning for Folkenes almindelige Sundhedstilstand, saasom Tuberkulose, Kønssygdomme og Alkoholisme, og saaledes opfattet har Eugenik
en betydelig Fremtid for sig.
S.H.
euge'nik [öu-] (eu- + génos slægt), inden for arve-, befolknings- eller racehygiejne en af Francis Galton 1883 grundlagt retning, hvis mål er at forbedre menneskematerialet ved at hindre at individer med uhelbredelige arvelige egenskaber forplanter sig. En del eugeniske foranstaltninger er nu lovfæstede blandt andet i ægteskabsloven, i loven om svangerskabsafbrydelse (»eugenisk indikation«) og i sterilisationsloven.
euge'nik [öu-] (græsk), arvehygiejne: foranstaltninger for at påvirke menneskematerialet i gunstig retning, enten ved at hindre at arvelige defekter breder sig (negativ eugenik) eller ved at fremme udbredelsen af gunstige arvelige egenskaber (positiv eugenik). Den negative eugenik udgår fra det forhold, at en række sygdomme hos mennesket er arvelige; de søges standset i deres udbredelse dels ved at hindre de syge og eventuelt raske bærere af arvefaktorer til sygdommen, i at få børn, dels ved at fraråde ægteskab mellem personer fra familier hvor den arvelige lidelse er konstateret. I dansk lovgivning findes visse eugeniske bestemmelser, blandt andet i ægteskabsloven og loven om svangerskabsafbrydelse. Positiv eugenik omfatter fremme af ægteskaber mellem mennesker med særlig fremragende egenskaber, men afvises almindeligvis som uetisk.
, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '
'Arvebiologisk Insti'tut: almindeligt navn for ↗Universitetets Institut for Human Arvebiologi og Eugenik.
, , , - - - o o o 0 0 0 o o o - - - ' ' '
'Arvehygi'ejnisk Karto'tek: dansk kartotek der registrerer arvelige sygdommes gang inden for danske slægter og kan spørges til råds om forhold der har interesse ved adoption, ægteskabsindgåelse, sterilisation, abortfremkaldelse med mere. Arvehygiejnisk Kartotek føres af Universitetets Institut for Human Arvebiologi og Engenik.
euge'nik [öu-] (græsk): arvehygiejne, foranstaltninger for at påvirke menneskematerialet i gunstig retning, enten ved at hindre, at arvelige defekter breder sig (negativ eugenik) eller ved at fremme udbredelsen af gunstige arvelige egenskaber (positiv eugenik). Den negative eugenik udgår fra det forhold, at en række sygdomme hos mennesket er arvelige; de søges standset i deres udbredelse, dels ved at man hindrer de syge og eventuelt raske bærere af arvefaktorer til sygdommen i at få børn, dels ved at man fraråder ægteskab mellem personer fra familier, hvor den arvelige lidelse er konstateret. I dansk lovgivning findes visse eugeniske bestemmelser, blandt andet i ægteskabsloven og loven om svangerskabsafbrydelse. Positiv eugenik omfatter fremme af ægteskaber mellem mennesker med særlig fremragende egenskaber, men afvises almindeligvis som uetisk.
euge'nik [öu-] (græsk): arvehygiejne, foranstaltninger for at påvirke menneskematerialet i gunstig retning, enten ved at hindre, at arvelige defekter breder sig (negativ eugenik) eller ved at fremme udbredelsen af ønskelige arvelige egenskaber (positiv eugenik). Den negative eugenik udgår fra det forhold, at en række sygdomme hos mennesket er arvelige; de søges standset i deres udbredelse, dels ved at man hindrer de syge og eventuelt raske bærere af arvefaktorer til sygdommen i at få børn, dels ved at man fraråder ægteskab mellem personer fra familier, hvor den arvelige lidelse er konstateret. I dansk lovgivning findes visse eugeniske bestemmelser, blandt andet i ægteskabsloven og loven om svangerskabsafbrydelse. Positiv eugenik omfatter fremme af ægteskaber mellem mennesker med særlig fremragende egenskaber, men afvises almindeligvis som uetisk. Praktiseredes i Nazi-Tyskland.
arvehygiejne: biologisk videnskab som i første række har til formål at kortlægge arvelige sygdommes art, arvegang og udberedelse, og på grundlag heraf søge at forberede en befolknings eller befolkningsgruppes samlede arvemasse. Arvelige lidelsers udbredelse søges modvirket dels ved at de syge, og om muligt ikke angrebne bærere af skadelige arveanlæg (gener), søges hindret i at få børn, blandt andet ved at giftermål frarådes mellem personer af familier hvor lidelsen forekommer.
euge'nik [öu-] (græsk): arvehygiejne; foranstaltninger for at påvirke menneskematerialet i gunstig retning, enten ved at hindre, at arvelige defekter breder sig (negativ eugenik) eller ved at fremme udbredelsen af ønskelige arvelige egenskaber (positiv eugenik). Den negative udgår fra det forhold, at en række sygdomme hos mennesket er arvelige; de søges standset i deres udbredelse, dels ved at man hindrer de syge og eventuelt raske bærere af arvefaktorer til sygdommen i at få børn, dels ved at man fraråder ægteskab mellem personer fra familier, hvor den arvelige lidelse er konstateret. I dansk lovgivning findes visse eugeniske bestemmelser, bl.a. i ægteskabsloven og loven om svangerskabsafbrydelse. Positiv eugenik omfatter fremme af ægteskaber mellem mennesker med særlig fremragende egenskaber, men afvises almindeligvis som uetisk. Praktiseredes i Nazi-Tyskland.
Begrebet eugenik har siden 1933 haft en ubehagelig klang. I den nazistiskeideologi lå et ønske om "forædling" af det tyske folk. Dette skulle ske ved eugenik, der konkret betød at man steriliserede, kastrerede eller dræbte mennesker, der var handicappede, homoseksuelle eller som havde alvorlige, arvelige sygdomme, var tilhænger eller efterkommer af medlemer af et bestemt religion, folkeslag eller kunstretning.
Begrebet er på vej ind i brug igen, nu som et argument for genmanipulation i den menneskelige arvemasse.
